Naalakkersuisut vil hente millioner i afgifter på plug-in hybridbiler
Plug-in hybridbiler skal køre 45 år, før de er mere miljøvenlige end en effektiv dieselbil, lyder en vurdering fra Naalakkersuisut, der ønsker, at afgifterne sættes op fra næste år.
Der er udsigt til betragtelige afgiftsstigninger, hvis man ejer en såkaldt plug-in hybridbil - en biltype der har været særdeles populær her i landet gennem adskillige år.
Bilen er udstyret med et batteri, således den kan lades op og køre et antal kilometer på strøm. Biltypen har gennem årene fået store rabatter på både indførsels- og den løbende motorafgift.
Det skal dog være slut, hvis det står til Naalakkersuisut. Ifølge et lovforslag, som netop er sendt i høring, skal den årlige motorafgift på plugin hybridbiler stige gradvist til 13.000 kroner om året i 2026.
Det er cirka det dobbelte af afgiften i dag, som er på 6.554 kroner årligt for plug-in hybridbiler.
Indfases over fire år
Når de højere afgifter er fuldt indfaset i 2026, ventes afgiftsstigningen at indbringe 6,4 millioner kroner mere til Landskassen. Af det beløb kommer cirka 5,5 millioner kroner fra borgerne, da det anslås, at cirka syv ud af otte plug-in hybridbiler anvendes privat.
Som en kommentar til de økonomiske konsekvenser for ejere af plug-in hybridbiler gøres der opmærksom på det store rabatter, der indtil videre er givet til plug-in hybridbilerne:
- Borgerne som har anskaffet sig en plug-in hybridbil før den 1. januar 2023 har nydt godt af særligt favorable skatter og afgifter, står der i forslagets bemærkninger.
Elbiler har hidtil ligget på samme årlige afgift som plug-in hybridbilerne. Her indføres der en ny årlig afgift, som tager udgangspunkt i, hvor meget strøm elbilen bruger. Dermed kan det blive billigere at eje visse elbiler.
Foreslår indførselsafgift
Nok så vigtigt foreslås det, at der pålægges indførselsafgifter på el og plug-in hybridbiler.
Provenuet fra den manøvre forventes at blive 35 millioner kroner i 2024. Pengene vil Naalakkersuisut bruge til at hæve beskæftigelsesfradraget.
Det vil dog også få store konsekvenser for salget af plug-in hybridbiler, lyder vurderingen:
- Afgiftsbelægningen af plug-in-hybridbiler forventes at resultere i et stort fald i indførslen af hybrid-plugin-biler. Alt andet lige vil dette fald blive opvejet af øget indførsel af andre personbiler, herunder elbiler og andre biler som er mindre klimabelastende, står der i lovforslaget.
Tvivlsom miljømæssig gevinst
Som begrundelse for at forhøje afgifterne henviser Naalakkersuisut til, at plug-in hybridbilerne ikke giver mening at støtte, da den miljømæssige gevinst i forhold til andre biltyper er tvivlsom.
Som opbakning til påstanden refererer Naalakkersuisut til en undersøgelse fra Klimarådet i Danmark, der konkluderer, at den miljømæssige belastning ved at producere el og plug-in hybrider er større end konventionelle biler. Derfor skal de to biltyper indhente det tabte ved at køre mange kilometer:
- Undersøgelsen fra Klimarådet viser, at en lille elbil først bliver mindre klimabelastende end en effektiv dieselbil efter 50.000 kørte kilometer, mens en stor elbil gør det efter 100.000 kørte kilometer. For en plug-in hybridbil er dette 250.000 kørte kilometer, står der i bemærkningerne til forslaget.
Skal køre 45 år - elbiler er fremtiden
Det sammenholder Naalakkersuisut med en undersøgelse fra Naturinstituttet, hvor det blev estimeret, at en privat personbil i Grønland i gennemsnit kører 5.450 kilometer om året.
- Med udgangspunkt i dette gennemsnitstal skal en lille elbil køre i 9 år i Grønland før den bliver en mindre klimabelastning end en effektiv dieselbil. For en stor elbil er dette 18 år, og for en plug-in hybridbil 45 år, står der i bemærkningerne til lovforslaget.
Naalakkersuisut anerkender, at tallene ikke kan overføres så direkte til Grønland, men konklusionen er alligevel, at den miljømæssige gevinst er tvivlsom, og derfor skal afgiften altså op på plug in hybridbilerne.
Til gengæld bevares der en lav årlig afgift på elbiler:
- En omstilling af bilparken til elbiler vil mindske afhængigheden af importerede brændstoffer, idet en stor del af elforbruget produceres af grønlandske vandkraftværker. En andel som forventes at øges i de kommende år, står der.