inddrivelse
Naalakkersuisut strammer kursen over for dårlige betalere
En ny inddrivelsesordning, Ilanngaassivik, skal sikre, at det offentlige får sine tilgodehavender
Fra og med 2018 skal Selvstyret og kommunerne kunne tage en del af borgernes løn, før den bliver udbetalt, for at sikre, at en række udgifter til det offentlige bliver betalt.
Den nye inddrivelsesordning er døbt Ilanngaassivik.
Det oplyser naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen (D), til KNR.
Læs: Gæld til det offentlige: 30.000 skylder penge
Husleje
Det kan for eksempel være udgifter som husleje, varmeregningen samt betaling til børnehaver og vuggestuer, der på den måde bliver betalt, før borgeren får sin løn i hånden.
Nødvendigt
- Det er ikke fair, men det er nødvendigt. Det er en adfærdsændring - man skal til at tage vare på ens eget liv. Det er selvforsørgelse. Det er selvfølgelig meget ærgerligt og beklageligt, at man fra det offentliges side skal ind og regulere det her, men det er desværre nødvendigt, siger Randi Vestergaard Evaldsen til KNR.
Del af samlet plan
Borgernes samlede gæld til det offentlige er knap 900 millioner kroner.
Tiltaget er et af flere i koalitionens holdbarheds- og vækstplan, der skal sikre, at der også er råd til velfærd i fremtiden.