Børnerådet

Naalakkersuisut har nedsat nyt Børneråd

Nyt Børneråd for perioden 2015-2018 er nu nedsat af Naalakkersuisut

Aviâja Egede Lynge
Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge, er formand for det nedsatte Børneråd
Offentliggjort

Medlemmerne af det nye Børneråd for perioden 2015-2018 er blevet indstillet af en række indstillingsberettigede foreninger og organisationer.

Det meddeler Selvstyret i en pressemeddelelse.

Det nye Børneråd består af børnelæge Inga Hjuler, psykolog Connie Gregersen, pædagog Anda Poulsen, jurist Morten Nornild, socialrådgiver Sara Gudrun Abelsen og lærer William Kriegel.

Bred indsigt
Selvstyret oplyser, at Børnerådet er sammensat, så medlemmerne tilsammen repræsenterer en bred indsigt i blandt andet børns opvækst og udvikling, børns skoleliv, børns kultur- og fritidsliv, børns sundhed, børns retstilling og børn med særlige behov.

Børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge er samtidig formand for det netop nedsatte Børneråd.

Råd og vejledning
Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Martha Lund Olsen udtaler i forbindelse med nedættelsen af rådet.

- Naalakkersuisut tager børns vilkår alvorligt. Børnerådet har en vigtig rolle i dette arbejde med på forskellig vis at sætte fokus på børns vilkår.

Børnerådet har til opgave at give råd og vejledning i alle spørgsmål vedrørende børn til Børnetalsmanden. Børnerådet holder møde mindst 4 gange årligt.

Læs også: Vi skal sikre børns rettigheder

Powered by Labrador CMS