Naalakkersuisut genovervejer fodlænker

Lange ventelister til landets anstalter får Naalakkersuisut til at overveje, om fodlænke kan være med til at løse problemet, selvom ordningen tidligere er blevet afvist som brugbar i Grønland.

Offentliggjort

Der er trængsel i landets anstalter, og derfor venter 64 dømte på at komme til afsoning – herunder flere personer, som har begået seksuelle overgreb. Det har KNR for nyligt kunne fortælle.

Det har fået folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) til at foreslå, at man indfører mulighed for at afsone med fodlænke i de større byer.

Det vil Naalakkersuisut nu overveje, oplyser naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie og justitsområdet, Martha Abelsen (S), i et skriftligt svar til Peter Olsen (IA):

Tvivlsomt om det vil hjælpe

- Set i lyset af de nu voksende ventelister til afsoning, vil Naalakkersuisut genoverveje, hvorvidt det vil være forsvarligt at indføre en forsøgsordning med fodlænke i de større byer, til trods for at det vil medføre en forskelsbehandling af dømte.

- Naalakkersuisut vil i givet fald genoptage drøftelserne med Justitsministeriet herom, skriver Martha Abelsen.

Hun minder dog om, at der er flere udfordringer ved brugen af fodlænke i Grønland, som gør det tvivlsomt, om fodlænke kan forkorte ventelisterne til anstalterne.

Flere udfordringer

En fodlænkeordning har nemlig tidligere været undersøgt af Direktoratet for Kriminalforsorgen, men direktoratet anbefalede ikke, at ordningen blev indført af en række årsager:

  • Ifølge en undersøgelse af Annemette Nyborg Lauritsen er 47 % af de grønlandske indsatte hjemløse forud for indsættelsen og 45 % er arbejdsløse. Det er derfor en stor gruppe af de indsatte, som ikke er egnet til en fodlænkeordning på grund af manglende bolig og beskæftigelse.
  • Der er forholdsvis mange misbrugere iblandt de indsatte i Grønland.
  • En stor del af de indsatte er indsat for vold eller sædelighedskriminalitet over for et familiemedlem eller lignende, hvilket umuliggør afsoning på bopælen.
  • Dårlig mobildækning i flere områder af Grønland. Geografiske forhold kan vanskeliggøre eller være til hinder for kriminalforsorgens kontrol med ordningen.
  • Begrænset mulighed for tilsyn i de mindre byer og i bygderne, hvilket vil betyde en forskelsbehandling mellem dømte fra de større byer, der vil blive givet en mulighed, som man ikke har i mindre byer og bygder.

Martha Abelsen finder det bekymrende, at ventelisterne til afsoning vokser, og hun er i dialog med Kriminalforsorgen og Justitsministeriet om, hvordan problemet kan løses.

Kan stadig møde overgrebsmand

- Det er imidlertid ikke kun pladsmangel i anstalterne men i høj grad også mangel på kvalificeret personale i anstalterne, der er årsag til udfordringerne med manglende pladser. Dette skulle gerne blive bedre, efter at det er lykkedes at skaffe bedre løn- og uddannelsesvilkår til anstaltsbetjente, skriver Martha Abelsen til Peter Olsen.

Hun minder også om, at selvom en overgrebsmand er indsat til afsoning i en anstalt, så kan offeret stadig møde overgrebsmanden på gaden. Det skyldes, at retssystemet er indrettet således, at dømte kan arbejde eller passe deres uddannelse under afsoningen.

Powered by Labrador CMS