Naalakkersuisut bekæmper kønsopdelt arbejdsmarked

I skridt mod at takle kønsopdelingen på arbejdsmarkedet har Naalakkersuisut udpeget seks centrale indsatsområder. 

Offentliggjort

Naalakkersuisut vil sikre adgang til arbejdsmarkedet uanset køn og har derfor udpeget seks indsatsområder, som skal bekæmpe det kønsopdelte arbejdsmarked. 

De er ”lige løn”, ”uddannelse og beskæftigelse”, ”Ligestilling og diversitet”, ”barsel”, ”gender budgeting” og ”data”.

Mangel på arbejdskraft skal løses

Naalakkersuisut mener, at mangel på arbejdskraft er et bredt problem. Løsningen på det er at importere arbejdskraft, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

En anden løsning er at nedbryde barrierer for rekruttering fra hele samfundet. Med et kønsopdelt uddannelses- og arbejdsmarked kan der vindes ved at arbejde mere målrettet på ligestilling, mener Naalakkersuisoq for erhverv og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA).

- Hvis vi som samfund ønsker at bekæmpe ulighed, skal vi forstå hvorfor ulighederne er opstået. Fordi ulighed opstår ikke af sig selv. Lige muligheder for alle borgere opnås kun ved, at vi samarbejder på flere områder på samme tid, siger Naaja H. Nathanielsen.

Opfordring til at forholde sig til køn

Efter at have udpeget seks indsatsområder har Naaja H. Nathanielsen opfordring til alle:

-  Naalakkersuisut opfordrer både virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner til at forholde sig til køn. Er man sikker på at man appellerer lige meget til mænd og kvinder, er der en underrepræsentation af det ene køn man skal forholde sig til?

- Er der en lønforskel eller forskel i goder mellem mænd og kvinder? I en tid med kamp om arbejdskraften er dette helt grundlæggende spørgsmål enhver direktion, bestyrelse og myndighed bør stille sig selv. Naalakkersuisut vil meget gerne samarbejde om dette, så vi i fællesskab kan trække i en ny og bedre retning.

Powered by Labrador CMS