Naalakkersuisut afventer endnu en redegørelse om store efterslæb
En ny landsplanredegørelse skal hjælpe Naalakkersuisut med at få lavet en politisk aftale om, hvordan man får bugt med de store vedligeholdelsesefterslæb på offentlige boliger og infrastruktur.
Vedligeholdelsesefterslæb på milliarder af kroner præger vigtig infrastruktur som boliger, energiforsyning og lufthavne her i landet.
Problemerne er velkendte fra flere redegørelser, men der er endnu ikke vedtaget en politisk plan for, hvordan regningen for efterslæbene skal betales.
I dette års finanslovsforslag har naalakkersuisut valgt at liste udfordringerne op, og det varsles, at en ny landsplanredegørelse vil komme med et bud på, hvad der skal ske
- Naalakkersuisut håber i en kommende landsplanredegørelse at skabe et samlet overblik over vedligeholdelsesefterslæbenes omfang og baggrund. Landsplanredegørelsen forventes fremlagt senere i 2022. Redegørelsen vil også skulle søge at belyse, hvorledes disse efterslæb kan håndteres, skriver Naalakkersuisut i forslaget.
Der arbejdes på boligreform
Naalakkersuisoq for finanser Naaja H. Nathanielsen siger, at efterslæbene har stor politisk bevågenhed og der arbejdes hårdt for blandt andet at kunne præsentere en boligreform.
Spørgsmål: Man vil afvente en ny landsplanredegørelse. Hvorfor ikke komme med løsninger, og se om man kan forhandle dem på plads?
- Det er helt sikkert også ambitionen. Det vi har sat af lige nu og her. Det er et beløb til nødlidende boligafdelinger.
- Min gode kollega er i gang med at lave et forslag for boligområdet. Det er det vanskelige, når vi laver et finanslovsforslag og færdiggør det inden en sommerferie. Så er der mange ting man ikke har arbejdet færdig med, siger Naaja H. Nathanielsen.
Kræver flere penge
Hun understreger, at løsningerne formentlig vil kræve flere penge afsat over adskillige finanslove:
- Det her vedligeholdelsesefterslæb, det er jo ikke klaret gennem én finanslov. Der vil skulle afsættes nogle midler i en finanslov, og det skal også være mere, end vi har i dag. Det er uanset om det boliger, havneområdet eller hvad det er, siger hun.
På et område kommer finanslovsforslaget med en konkret løsning. Det drejer sig efterslæbet på lufthavne og heliporte, der estimeres til en milliard kroner.
Løsning undervejs for Mittarfeqarfiit
Her arbejdes der med, at Mittarfeqarfiit omdannes til at aktieselskab i løbet af efteråret og indskyde som datterselskab i Kalaallit Airports. I den forbindelse forventes det, at Selvstyret indgår en servicekontrakt med Mittarfeqarfiit, hvor der er plads til, at selskabet taget hånd om efterslæbet:
- I forbindelse med omdannelsen af Mittarfeqarfiit til et aktieselskab opgøres dette vedligeholdelsesefterslæb, og der udarbejdes et langsigtet vedligeholdelses- og driftsbudget. Vedligeholdelsesefterslæbet på alle flyvepladser og helikopterflyvepladser vil dermed over tid blive indhentet.
- Dermed sikres det, at alle lufthavne i hele landet også i fremtiden er flyvesikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at tilknyttede anlæg og bygninger ligeledes vedligeholdes, står der i finanslovsforslaget.