Naalakkersuisoq for fiskeri til RG: Indsæt ekstra indhandlingsskib
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst har lige været på besøg i Maniitsoq for netop at kigge på, hvordan arbejdsmetoden er for levende torsk hos Royal Greenland. Naalakkersuisut har netop indsat et ekstra indhandlingsskib.
Efter en større debat om torskedød ved Sisimiut og Maniitsoq reagerer Naalakkersuisoq for Fiskeri, Aqqaluaq B. Egede. I alt syv fiskere har oplevet torskedød i Royal Greenlands netbure. Royal Greenland forklarer, at deres undersøgelse for fiskedød er igang og at de vil lave vandprøver for at komme til bunds i sagen. Flere politikere er gået ind i sagen og opfordrer Naalakkersuisoq for Fiskeri for at få løst på problemet.
Under et besøg i Maniitsoq var Naalakkersuisoq imponeret over Royal Greenlands initiativ og kan se at den type fiskeri er kommet for at blive. Bundgarnsfiskeri med levende torsk i netbure kan nemlig blive en succes både for fiskerne og selskabet. Men Naalakkersuisoq kræver, at man sætter et indhandlingsskib til og fremtidige planer, så selskabet kan følge med i indhandlingen.
- Jeg mener, at Royal Greenland bør lægge en langsigtet plan for projektet. Eksempelvis, hvor mange bundgarn og bure, der måtte være i bestemte fiskeriområder. Og at der skal indsættes et indhandlingsskib, til et sted, hvor ”Maniitsoq”(indhandlingsskibet red.) ikke befinder sig, for ikke at begrænse indhandlingsmængder til ”Maniitsoq”, siger Aqqaluaq B. Egede.
Indhandlingsskib indsat i en måned
Royal Greenland har i alt 200 bure rundt omkring på kysten, og et enkelt skib til at indhandle alle bure. Naalakkersuisoq for Fiskeri mener, at Royal Greenland udsteder for mange bure, idet ventetiden for at tømme burene er alt for lang tid.
- Et passende tiltag for fiskerne i Maniitsoq bør prioriteres. Royal Greenland bør satse på Nutaat projektet i Maniitsoq, hvor Naalakkersuisut udsteder en kvote for Maniitsoq-området, mens resten af landet også får kvoter, siger Aqqaluaq B. Egede.
Naalakkersuisut har netop besluttet at indsætte indhandlingsskibet "Sisimiut" til at afbøde torskedøden på området. Indhandlingsskibet skal indhandle torsk fra Kangerluk i nord til Nanortalik i syd, fra 15. juni til 15. juli 2021. Royal Greenland A/S har ønsket om indsættelse af trawleren ”Sisimiut” som indhandlingsskib til at understøtte brøndbåden Maniitsoq i højsæsonen, hvilket Naalakkersuisut efterkommer.
Arbejdskraft skal hentes udefra
Mens Aqqaluaq B. Egede var i Maniitsoq var der kun 16 medarbejdere, der var på arbejde, hvor der skulle have været 32 medarbejdere. Manglende fabriksarbejdere påvirker fiskeriet, så derfor vil Naalakkersuisoq lave en aftale med kommunen om at bygge boliger til fabriksmedarbejderne, som måtte komme udefra.
- Derfor mener jeg, at mobilitets fremmende foranstaltninger skal fremskyndes. Selvstyret og kommunen bør indgå en aftale om at bygge boliger til fabriksarbejderne, til fabriksarbejdere, som måtte komme udefra, siger Aqqaluaq B. Egede.
Projektet med bundgarnsfiskeri med levende torsk i bure startede tilbage i 2015. Fiskernes interesse har været støt stigende fra starten. I dag er der 120 bundgarnsfiskere med levende torsk i bure, mens der var 25 fiskere i starten.
Et bur rummer normalt 20 tons levende torsk. Nutaaq-torsk, som projektet også kaldes er det eneste projekt i verden, som producerer levende torsk i netbure.