Annonce
Naalakkersuisoq er åben for samtykkelov
Efter at der i Danmark lægges op til at indføre samtykkebaseret lov om voldtægt, har både IA og Siumuts folketingsmedlemmer været ud og tale for, at loven også skal indføres her i landet. Naalakkersuisoq for Sociale anliggender Martha Abelsen håber, det kan hjælpe i domsfældelsen af voldtægtsforbrydere.
Naalakkersuisoq for Socialområdet Martha Abelsen vil følge debatten og forhandlingerne i Folketinget, når lovforslaget om samtykke skal behandles for at vurdere, om det kan også kan bruges i den grønlandske kriminallovgivning, oplyser hun til Sermitsiaq.AG.
Annonce
- Naalakkersuisut har stort fokus på området vedrørende seksuelle overgreb, og det er helt åbenbart, at hvis forslaget kan medvirke til at forbedre retssikkerheden i Grønland og medvirke til, at flere skyldige bliver dømt, så vil det også blive forelagt for Inatsisartut, siger Martha Abelsen.
I dag er en voldtægt karakteriset ved, at en gerningsmand har brugt vold eller trusler, eller hvis offeret har været i en tilstand, hvor vedkommende ikke har kunnet modsætte sig. Det skal der laves om på med den nye lov.
Hvad er frivillighed?
Helle Jacobsen, der er programleder i Amnesty International, har til dr.dk forklaret problematikken med, at der med lovgivningen i dag er stort fokus på, om kvinden har sagt fra og kæmpet imod.
- Med en samtykkelovgivning vil man i stedet kigge på, om det var sandsynligt, at hun gav samtykke - hvis hun eksempelvis sad og græd, udtaler programlederen.
Naalakkersuisoq Martha Abelsen, påpeger at frivillighed allerede er og altid bør være en forudsætning for alle seksuelle handlinger.
- Jeg mener, at enhver har ret til egen krop og at ethvert seksuelt forhold mellem to parter altid skal bygge på accept og frivillighed. Hvis det kommende lovforslag, på en bedre måde end nu, kan sikre dette, vil det også blive forelagt for Inatsisartut, understreger hun.
Udskyldig til det modsatte er bevist
Det fremgår af aftalen, der er fremlagt for Folketinget, at samtykke både kan komme til udtryk igennem ord eller handlinger, som eksempelvis kys, berøringer eller lyde.
Bevisbyrden ændres ikke med den nye lov. Det er fortsat anklagemyndigheden, der alene skal løfte bevisbyrden. Man er uskyldig ind til det modsatte er bevist - akkurat som i dag.