Naalakkersuisoq: Der skal styr på sagsbehandlingen

Endnu en rapport i rækken af mange de senere år slår fast, at børn her i landet har det alt for hårdt og udsættes for mange socialrelaterede problemer i hjemmet, når de vokser op.

I rapporten kommer det frem, at et ud af tre børn eller unge oplever alkoholproblemer i hjemmet, problemer med vold og/eller har været udsat for seksuelle overgreb.

Børnetalsmand: Ingen undskyldning mere

Børnetalsmanden kræver handling nu, og det er naalakkersuisoq for Børn, unge og familier Eqaluk Høegh enig i. Men det kræver, at der kommer styr på sagsbehandlingen, understreger han.

- Børnetalsmanden har jo fuldstændig ret i, at der skal handles. Det har vi vist i lang tid. Der er lavet mange lignende undersøgelser de senere år, men denne gang bliver det dokumenteret præcist, hvor slemt det står til, siger Eqaluk Høegh til Sermitsiaq.AG.

Dårlig registrering

Han henviser også til en anden rapport, der netop er kommet. Den omhandler status på det dansk/grønlandske samarbejde i indsatsen for børn og unge, og den slår fast at kommunernes registrering er mangelfuld.

- Det er en udfordring at handle, når jeg ikke engang ved, om der er igangsat en indsat ved de indberetninger der har været. Det jeg kan gøre er at opruste på sagsbehandlingen, fordi det er den vej, vi får hjælpen konkret ud til børnene, ved hjælp af lovgivningen, siger Eqaluk Høegh.

Indsats for udsatte børn: Mangelfuld statusrapport

Men den hjælp kan ikke sættes i gang før sagsbehandlingen fungerer, understreger han.

Eqaluk Høegh har holdt møder med alle landets borgmestrer, som har indvilget i, at der skal laves en sagsbehandlingsstrategi på tværs af kommuner i samarbejde mellem kommuner og Naalakkersuisut.

Desuden har Naalakkersuisut bedt Inatsisartuts Skatte- og Finansudvalg om en tillægsbevilling til indsatsen for at nedbringe ubehandlede børn- og ungesager i kommunerne.

Flere penge til indsatsen

Udvalget har d. 2. juli godkend bevillingen på 3,5 millioner samt en bevilling på en halv million kroner til promovering af hjælpelinjen Tusaannga.

- Vi har erfaret, at den ikke er så børnevenlig, så vi har afsat penge til at promovere den mere i retning af børn og unge, siger Eqaluk Høegh.

Her skal pengene komme fra:

• Driftsreserven til internationale nødhjælps- eller velgørenhedsorganisationer eller i forbindelse med landsindsamlinger i forbindelse med natur- eller humanitære katastrofer eller almennyttig velgørenhed nedsættes med 2,5 mio. kr. i 2021
• Kursus og efteruddannelse om det sociale område nedsættes med 0,750 mio. kr. i 2021
• Bevillingen til Pissassarfik nedsættes med 0,750 mio. kr. i 2021