Søkabel
Naalakkersuisoq: Aasiaat får søkabel næste år
Medlem af naalakkersuisut for infrastruktur Knud Kristiansen (A) forventer, at den nordgrønlandske by får søkabel i 2017
Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit har stillet skriftlig spørgsmål til Naalakkersuisut, hvornår søkabelet tages i brug i Aasiaat.
Nu er der kommet svar til spørgsmålet.
- Det forventes, at søkablet vil blive sat i drift i Aasiaat i slutningen af 2017, skriver medlem af naalakkersuisut for bolig, byggeri og infrastruktur, Knud Kristiansen (A), i svarnotatet.
Læs: Vil have søkabel i Aasiaat
Forbedringer
Peter Olsen har også stillet spørgsmål, om priserne bliver mere lige i samfundet.
- Naalakkersuisut forventer umiddelbart ikke, at blande sig i Tele-Posts produkt- og prissætning i søkabelbyerne, svarer naalakkersuisoq for infrastruktur.
Men Knud Kristiansen tilføjer, at selskabet har oplyst, at der er planer om 'at forbedre bredbåndsprodukterne i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq, når søkablet nordover kommer i drift'.
Læs: Intet søkabel til Disko lige foreløbig
Dyrt for samfundet
Inuit Ataqatigiit-politikeren har også stillet spørgsmål, om Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiut får hurtigere internet i fremtiden.
Naalakkersuisut-medlemmet skriver, at Inatsisartut har via teleloven givet Naalakkersuisut værktøjet til, at fastsætte et givent niveau i alle byer og bygder.
- Niveauet er endnu ikke fastlagt, men det vil uden tvivl været dyrt for samfundet og for teleforbrugerne at garantere et højt niveau til en lav pris. Det er dyrt at skabe forbedringer i satellitområderne og hver krone der ønskes brugt på ikke-kommercielle investeringer skal tages et sted fra, lyder det fra Knud Kristiansen.
Han oplyser dog, at det forventes, radiokæden fra Uummannaq til Upernavik vil blive udvidet.
Læs: It-firma: Tilliden til de folkevalgte er pist væk