Annonce
Múte drager til klimatopmøde
Formand Múte B. Egede og yderligere et medlem af Naalakkersuisut vil deltage i klimatopmøde i Glasgow. Det er dog endnu uvist, hvad poltikerne har med til topmødet.
Søndag begynder COP26-klimakonferecen i Glasgow, Skotland, hvor verdens lande skal mødes og diskutere klimaforandringer og ikke mindst forsøge at komme med løsninger.
Annonce
Den danske statsminister Mette Frederiksen har meddelt, at hun deltager i konferencen 1. og 2. november, og fra Grønland vil Naalakkersuisut være til stede.
Formandens Departement oplyser til Sermitsiaq.AG, at formand Múte B. Egede (IA) og naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund (IA), tager til Skotland.
Det har i skrivende stund ikke været muligt at få et interview eller andre oplysninger om, hvad de to medlemmer af Naalakkersuisut har som mål for deltagelsen i konferencen.
Vil Grønland tiltræde Paris-aftalen?
Et varmt emne i koalitionspartiet IA har været, om Grønland skal tiltræde Paris-aftalen fra 2015, som Grønland i øjeblikket har taget forbehold for og altså står uden for.
IA sagde under valgkampen, at partiet ville have Grønland med i aftalen. Siden er der ikke kommet nyt fra Naalakkersuisut i sagen, men medlem for IA i Inatsisartut Mariia Simonsen har stillet spørgsmål til, hvornår Naalakkersuisut regner med et tiltræde aftalen.
I den forbindelse oplyste daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg (N), i august, at Naalakkersuisut afventer en ny vurdering af konsekvenserne, hvis Grønland vælger at tiltræde Paris-aftalen.
Oprindeligt var begrundelsen for at tage forbehold, at aftalen vil kunne begrænse Grønlands muligheder for at udvikle en stor mineindustri, da en blomstrende mineindustri kraftigt vil øge CO2-udledningen her i landet.
Generalsekretær: Verden på vej mod katastrofen
Reduktion er CO2-udledning er det helt store tema for det kommende topmøde.
Ifølge Ritzau har over 100 lande indsendt opdaterede klimamål inden COP26 i Glasgow. Men de vil kun reducere den forventede samlede udledning i 2030 med 7,5 procent. Det er nødvendigt at skære 55 procent for at ramme 1,5 grader, som er målet i Paris-aftalen.
Ritzau skriver videre, at med de nuværende klimaløfter fra verdens lande har vi kurs mod en klode, der er mindst 2,7 grader varmere i år 2100. Det kan føre til "tipping points", hvor Jordens klima løber løbsk og kommer helt ud af kontrol.
Det fremgår af rapporten "The Heat Is On", som tirsdag blev præsenteret af FN's generalsekretær, António Guterres, i New York.
- Rapporten viser, at verden stadig er på vej mod katastrofen, sagde han.
- Mens verdens ledere forbereder sig til COP26 (klimatopmødet, red.), er denne rapport endnu et tordnende wake up-call. Hvor mange har vi brug for, spurgte António Guterres på et pressemøde.