Mulighedernes land

Alle andre har en dagsorden om Arktis. Det gælder nordmændene og canadierne. Det gælder miljøorganisationerne. Det gælder EU, Kina og Frankrig. Der er mange interessenter omkring Arktis og langt flere end de fem kyststater omkring Nordpolen og flere end de otte medlemmer af Arktis Råd. De vil alle sammen ind og bestemme udviklingen i Arktis.

- Vi havde kniven på struben, og derfor menete jeg, det var nødvendigt, at vi har en Arktisk politik, og jeg syntes det var vigtigt, at vi fik en Arktisk Strategi, som omfattede hele kongeriget, og som hele kongeriget kunne støtte. Det er vigtigere end vi har hver vores strategi, for så kan vi ikke noget, så er vi handlingslammede. Og det er de andre som kommer til at bestemme politikken i Arktis. Derfor tog jeg initiativet ti len fælles strategi, og derfor er jeg glad for, at vi kunne blive enig med Danmark og Færøerne om at lave denne strategi, siger formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist før mandagens offentliggørelse, og tilføjer:

- Det er et vigtigt signal, vi sender ud til omverden på mandag om, at vi er enige om dette,

- I den internationale opinion ønsker man en traktat for Arktis, som ligner den, der er for Antarktis. Men den væsentlige forskel på Arktis og Antarktis er, at der bor mennesker i Arktis. Der er samfund, som ønsker at udvikle sig, og som ønsker at udnytte de muligheder, der er i Arktis. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi er med til at positionere os i debatten og i forhold til alle de andres dagsordener, understreger Kuupik Kleist.

Tilfreds

Er du tilfreds med den strategi, der offentliggøres på mandag?

- Grønland har haft meget stor indflydelse på indholdet i den arktiske strategi, der offentliggøres på mandag. Vi har haft en meget stor finger med i spillet.

- Hvis jeg ikke er tilfreds med den strategi, som vi offentliggør på mandag, har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok.

- Derfor er jeg glad for to ting:

1. At vi får en fælles arktisk strategi for hele kongeriget.
2. At vi har en strategi hvor der er fokus på økonomi og udvikling af menneskers levevilkår.

Økonomi

Men der er ikke afsat penge til initiativerne for at realisere strategien? - Er det ikke bare en hensigtsereklæring?

- Den Arktiske Strategi omfatter mange områder. Den omfatter både mange departementer i Grønland og mange ministerier i Danmark. Det væsentlige er derfor, at alle kender den arktiske politik og de forskellige mål, og indordner deres daglige politik og administration efter disse mål.

- Vi har udvalgt nogle fokusområdet, hvor der skal sættes ind. Det er bl.a. klimaforandringer, skibsfarten, råstofudvikling, miljø, energi, sikkerhedspolitik, samfundsudvikling. Klimaforandringerne betyder, at levevilkårene i Grønland ændres. Alting rykker nordpå, og vi skal hele tinde være opmærksom på, at økonomi og levevilkår ændrer dagligdagen, og vi skal være på forkant med den udvikling.

Investeringer udefra

Frygter du ikke, at danske virksomheder vil udnytte situationen og vurdere investeringsmulighederne i den arktiske strategi?

- Nej tværtimod. Vi har en stor interesse i danske og udenlandske investeringe i Grønland, der kan bidrage til vores økonomiske selvbårenhed. I alt for mange år har der ikke være danske investeringer i Grønland. Intet land kan leve uden udenlandske investeringer. Jeg har været til møder med amerikanske forretningsfolk både i USA og her i Grønland. Og da de kom her og så, hvordan vi lever, sagde de, at vi er mulighedernes land. Vi er meget interesseret i investeringer udefra, som bidrager til vores egen politik. Men vi skal også fortælle udlandet, hvor vi står. Vi får foe esempel vidt forskellige meldinger i EU. De er interesseret i vores sjældne jordarter, men de blander sig i vores sæl- og hvalfangst, og vil også blande sig i olieboring. Her må EU finde ud af, hvad de vil.

Fokus på positive områder

- Og så skal vi fokusere på de områder, vi er gode til. For eksempel Telemedicin. Her er vi nogen af de bedste i verden, påpeger Kuupik Kleist.

- Med hensyn til beredskabet i forbindelse med eftersøgning og søredning har jeg en ambition om, at vi skal være de bedste.

- Det interessante er, at for eksempel Istjenesten i Narsarsuaq i henhold til strategien skal udvides til at omfatte hele Grønland. Derfor er vi allerede i gang med at vurdere, hvad der skal til, for at istjenesten kan klare den opgave. Det betyder nye helikoptere mv. Og det er vi allerede i gang med at finde ud af, oplyser Kuupik Kleist.

- Det samme gælder nye søkort mv, tilføjer han.

Demokratisering

For Kuupik Kleist er det endvidere nødvendigt, at der er en demokratisk beslutningsproces i forbindelse med den udvikling og de udfordringer, som samfundet står midt i og overfor.

- Det er vigtigt, at vi er i stand til at informere og lave oplysningskampagner, så det er forståeligt for alle, hvad det er vi gør, og især forståeligt for dem, som har en interesse at følge med i, hvad der sker. Det gælder for eksempel også beredskabsplanen i forbindelse med den igangværende olieefterforskning.

- Vi skal være bedre i stand til at informere andre end dem, der sidder rundt om bordet, når beslutningerne træffes.

- Vi har ikke nogen skjulte dagsordener og vi er ret åbne og ønsker at alle skal kunne følge med i hvad der sker.

- Da vi startede olieboringerne ud for Vestkysten sidste år lige efter katastrofen i Den Mexicanske Golf, havde jeg den hårdeste publiceringopgave, jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg skulle ud og fortælle alle medier i hele verden, hvorfor vi nu gjorde dette. Jeg var helt ærlig om, hvad det var vi ville, nemlig at fastholde vore egne rettigheder til udvikling og mulighed for at bruge vores ressourcer, så vi skaber levedygtige samfund her i Arktis. Og det er netop det, som strategien handler om.

- Et nyt aspekt i denne demokratiseringsproces er, at vi også går i dialog med de forskellige miljøorganisationer, oplyser Kuupik Kleist.