Mulighederne for landets egne turistaktører skal forbedres

Vi skal sikre den størst mulige samfundsmæssige gevinst inden for turismeudviklingen, siger naalakkersuisoq for erhverv Vivian Motzfeldt, Siumut.

Vivian Motzfeldt, S: – Naalakkersuisut vil forbedre rammerne for de lokale, private turistaktørers muligheder inden for turisterhvervet.
Offentliggjort

– Det ligger mig meget på sinde, at vi får udarbejdet en turismelov, der skal sikre, at landets borgeres muligheder forbedres endnu mere og bidrager, så vi sikrer den størst mulige samfundsmæssige gevinst ikke kun på kort sigt men også på langt sigt og dermed sikrer en bæredygtig udvikling indenfor turisterhvervet.

Det siger naalakkersuisoq med ansvar for turismeudviklingen Vivian Motzfeldt (S) til Sermitsiaq, på spørgsmålet om, Naalakkersuisut vil forbedre rammerne for de lokale, private turistaktørers muligheder inden for erhvervet, skriver avisen Sermitsiaq.

Hvad med udenlandske selskaber, hvor reelle ejere af grønlandsk registrerede selskaber, ikke er bosiddende i Grønland?

– Jeg er særligt opmærksom på, at det i dag ikke er et krav, at man skal være bosiddende i Grønland. Det er dog et krav, at rettighedshavere skal registrere et grønlandsk selskab, såfremt der ønskes koncession til Turismeaktiviteter, påpeger Vivian Motzfeldt.

– Under forårssamlingen blev det netop besluttet, at der skal udarbejdes en redegørelse med henblik på at afdække, hvordan lovgivning og administrative strukturer med videre på turismeområdet kan indrettes for at sikre hjemmehørende bestemmende indflydelse i selskaber, der arbejder inden for turismen. Jeg tænker, at redegørelsen vil være et godt værktøj og fundament at tage udgangspunkt i, når vi i den nærmeste fremtid skal udarbejde en turismestrategi og en turismelov, siger naalakkersuisoq.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS