Mulig verdensrekord: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

Hurtigere end nogensinde har det internationale videnskabelige samfund mobiliseret sig i kampen mod den nye coronavirus, der har spredt sig fra Kina.

Da virussen blev opdaget i byen Wuhan, gik kinesiske forskere øjeblikkeligt i gang med at kortlægge virussens genom. Ti dage senere kunne de dele de genetiske data med forskere fra resten af verden.

Siden har videnskabsfolk og internationale myndigheder arbejdet på højtryk for at forstå den nye virus kaldet 2019-nCoV, og for nyligt meddelte amerikanske forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH), at de kan have en vaccine klar allerede om tre måneder.

Det skriver Videnskab.dk

Forskerne kan slå verdensrekorden

Aldrig tidligere er det lykkedes at udvikle en vaccine så hurtigt, så hvis tidsplanen holder, er der tale om en ny verdensrekord.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Hvad er den nye virus, som kinesere er døde af?

Den hidtidige rekord blev sat, da forskere på ni måneder udviklede en vaccine mod den meget dødelige ebola-virus.

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut.

- Man kan udvikle en vaccine sindssygt hurtigt, for teknologien til at lave nye genetiske vacciner har udviklet sig utrolig meget på få år, siger Anders Fomsgaard, der selv har arbejdet med genetiske vacciner - også kaldet DNA- og RNA-vacciner - siden 1990’erne, til Videnskab.dk.

- Det skal dog siges, at en vaccine mod coronavirussen ikke kan komme i brug, straks efter at den er udviklet. Vaccinens effekt og sikkerhed skal først testes i mennesker, og det er ikke en triviel proces, tilføjer han.

Vacciner er nemme at lave

Forskerne fra NIH er førende på området, og de bruger den allernyeste, avancerede teknologi til at fremstille genetiske vacciner, siger Anders Fomsgaard.

- Man arbejder med flere forskellige typer af nye moderne genetiske vacciner. Jeg gætter på, at den vaccine, NIH arbejder på at fremstille mod coronavirussen, bliver udviklet med samme teknologi som vaccinen mod ebola, siger han.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskning i tsunami-traumer: »Der skal meget til, før vi mennesker bukker under«

Når man skal lave en vaccine mod en virus, skal man kende virussens DNA. Derfor var det afgørende, at de kinesiske forskere rykkede hurtigt og øjeblikkeligt delte deres kortlægning af coronavirussens genetik.

Verdenssundhedsorganisationen WHO, myndigheder og forskere mobiliserede lynhurtigt beredskabet, for i starten vidste ingen, hvor farlig den hidtil ukendte coronavirus var.

- Det er rart at se, hvad verdenssamfundet kan gøre, når det står sammen, siger Anders Fomsgaard.

Heldigvis har det vist sig, at den nye coronavirus ikke er så slem som frygtet. Men den spreder sig hurtigt, og på nuværene tidspunkt ser det ud til, at to-tre procent af dem, der bliver smittet, dør af de lungebetændelseslignende symptomer, virussen forårsager.

- Dødeligheden er tre procent eller lavere. Så coronavirussen er ikke længere noget, man ryster så meget i bukserne over. Men det kunne man ikke vide, da man startede beredskabet, siger Anders Fomsgaard.

Til sammenligning er dødeligheden ved ebola-udbrud 60-80 procent.

Allerede ti dage efter, at coronavirussens genom var blevet kortlagt, publicerede hun sammen med kollegaer en analyse, som viser, at Corona-virussen angriber kroppens celler på samme måde som SARS-virussen, der opstod i Kina i 2002.

Ligesom andre lægemidler skal en vaccine testes i tre forsøg - fase 1, fase 2 og fase 3 - før den kan komme i brug. Testperioden er ikke inkluderet i de tre måneder, som de amerikanske forskere har proklameret, at de skal bruge på at fremstille en vaccine.