forfatningskommissionen

Motzfeldt vil være arbejdende formand

Den halve million kroner til Forfatningskommissionen, som Naalakkersuisut bemyndiges til at bevilge via en godkendelse af finans- og skatteudvalget, kom pludselig ind i finansloven efter ønske fra Forfatningskommissionen.

Offentliggjort

Det fremgår af en præcisering, som naalakkersuisoq Karl Kristian Kruse har udsendt.

Tre formål

Her forklarer man, at den halve million kroner kan bruges til tre formål, men at man endnu ikke har taget endelig stilling til, hvad pengene skal bruges til.

  • Embedsbolig til formanden
  • Vederlag til kommmissionens medlemmer
  • Styrkelse af sekretariatet

Om pengene skal gå til sekretariat, vederlag eller bolig er der således endnu ikke taget stilling, understreger Karl Kristian Kruse.

Arbejdende formand

Det viser sig, at det er Forfatningskommissionen, der har udtrykt ønske om at formanden for Forfatningskommissionen indtræder som arbejdende formand, og det er øjensynligt i den forbindelse, at embedsboligen nævnes i tekstanmærkningen til finansloven for 2018.

- Ligeledes har kommissionen udtrykt et ønske om styrkelse af sekretariatet med en stilling mere end oprindeligt normeret. Bemyndigelsens størrelse på en halv million gør, at midlerne vil være genstand for prioritering, og at den konkrete anvendelse skal aftales mellem Naalakkersuisut og Forfatningskommissionen samt godkendes af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, oplyser Karl Kristian Kruse.

Samlet stigning

Den samlede stigning fra 2017 til 2018 kan løbe op i 526.000 kroner og ikke 750.000 kroner, som Sermitsiaq.AG tidligere har oplyst.

Læs også: Nu skal kommissions-medlemmer pludselig have vederlag

Læs også: Embedsbolig til Vivian Motzfeldt

Powered by Labrador CMS