Drab i Skagen

Mordtiltalte skyder skylden på hinanden

De fire tiltalte for mordet på 20-årige Miki Hansen peger alle på hinanden, som de skyldige i det brutale mord. Det skriver Nordjyske.

Offentliggjort

I dag afgav yderligere to af de tiltalte forklaring i sagen om mordet på 20-årige Miki Hansen. De skyder begge skylden på den fjerde, der endnu ikke er afhørt i retten. Det skriver Nordjydske.

En 29-årig og en 19-årig mand afgav i dag forklaring i Retten i Hjørring. Den 29-årige fortalte, at han slet ikke havde været inde i den dræbtes lejlighed, men kunne se, hvordan den fjerde, en 28-årige mand slog løs på Miki Hansen og siden hentede en kniv.

Dette stemmer ikke overens med forklaringen fra en 42-årige tiltalt, der i sidste uge fortalte, at både den 28-årige og den 29-årige gik tilbage ind i lejligheden og dræbte den 20-årige.

Den 19-årige forklarede, at han blev hjemme hos sig selv. Det ham, som offeret angiveligt havde solgt ketamin til i stedet for amfetamin. Ifølge hans forklaring gik de andre hen til offeret og overfaldt ham. Siden gik den 28-årige alene tilbage.

Ifølge Nordjyske foreholdt anklager Peter Rask den 19-årige, at den dræbtes blod var blevet fundet på hans bukser, og at en tekniker havde vurderet, at blodet er sprøjtet på. Den 19-åroge påstod, at det måtte stamme fra en af de andre.

LÆS MERE OM DET BRUTALE DRAB:
Drabstiltalt skyder skylden på to medtiltalte
Tiltalt for drab på grønlandsk mand i Skagen
Drabstiltalt: Jeg råbte stop syv gange
Få historien om Miki, der blev dræbt i Skagen

Powered by Labrador CMS