Mødes for at mindes de døde

En gruppe borgere fra Narsaq mødes for at mindes deres kære afdøde - arrangørerne håber, at andre byer vil følge trop

Offentliggjort

Helga Motzfeldt og Nikolaj-Poul Korniliussen fra Narsaq arrangerer et træf i morgen søndag for at mindes kære afdøde familiemedlemmer og bekendte.

Det sker på kirkegården i Narsaq, søndag den 18. november klokken 16.

– Vi er nået ind i mørketiden og julen står for døren. Man begynder at tænke på de personer man har mistet og bliver trist til mode. Derfor har vi besluttet at samles ved kirkegården, imorgen søndag, siger de to arrangører

– Man kan føle sig alene og mangle nogen at snakke med og derfor vil vi gerne give hinanden mulighed for at mødes. Vi håber, at andre personer på kysten vil gøre det samme.

Hvis søndagens arrangement bliver en succes, så vil de to arrangører mødes hver søndag på kirkegården indtil jul.

Powered by Labrador CMS