Moderaternes magt

Lars Løkke Rasmussen er varm tilhænger af Rigsfællesskabet – Hvis ikke vi udvikler og plejer forholdet, så smuldrer det over tid ligesom et ægteskab, siger han. Partiet Moderaterne spås en afgørende rolle ved Folketingsvalget.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen dannede i 2022 partiet Moderaterne, der ser ud til at komme ind i Folketinget med minimum 18 mandater og dermed blive afgørende i forhandlingerne om regeringsmagten.

FOLKETINGSVALG Valgkampen til Folketingsvalget er i sin slutspurt. Ledelsen i Mediehuset Sermitsiaq.AG har derfor - af publicistiske og demokratiske grunde – besluttet at optimere valgdækningen på nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG. Du vil derfor de næste dage ekstraordinært kunne læse udvalgte valgartikler fra de to landsdækkende betalingsaviser Sermitsiaq og AG. God læselyst.

Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne står i seneste meningsmåling til at få hele 18 mandater, og det er med al sandsynlighed nok til at kunne afgøre valget, da hverken rød eller blå blok kan samle flertal uden Moderaterne. Seneste måling viser dødt løb mellem rød og blå blok. Lars Løkke Rasmussen har indtil videre ikke ville sige, om det er Socialdemokratiets Mette Frederiksen eller Venstres Jakob Ellemann-Jensen, han støtter som statsminister, og der spekuleres i, om han selv vil kunne sætte sig på den fineste taburet i en kommende regering.

Fælles fond

”Rigsfællesskabet er baseret på gensidig respekt og fælles interesser”, skriver Moderaterne i deres partiprogram. Partiet har en meget udførlig politik for Rigsfællesskabet, og foreslår blandt andet, at der etableres en fælles fond med henblik på at støtte det gensidige kendskab og samarbejde mellem landene, hvilket ligger i direkte forlængelse af aftalen om lufthavnspakken.

Moderaterne mener:​​​​​​

  • at Danmarks, Grønlands og Færøernes stærke historiske bånd er værd at holde fast i. Danmark, Grønland og Færøerne skal etablere en fælles fond med henblik på at støtte det gensidige kendskab og samarbejde mellem landene.
  • at Danmark ikke skal blande sig i Grønlands og Færøernes økonomiske dispositioner, men gennem tilskudskriterierne tilskynde til økonomisk ansvarlighed.
  • at Rigsfællesskabet udgør en relevant størrelse i sikkerhedspolitikken. Grønlands og Færøernes regeringer skal involveres i drøftelser af arktiske forsvarskapaciteter.

Dertil står der, at ”Danmark ikke skal blande sig i Grønlands og Færøernes økonomiske dispositioner, men gennem tilskudskriterierne tilskynde til økonomisk ansvarlighed” og endelig at ”Rigsfællesskabet udgør en relevant størrelse i sikkerhedspolitikken. Grønlands og Færøernes regeringer skal involveres i drøftelser af arktiske forsvarskapaciteter.”

Rigsfællesskabets rolle

Til Sermitsiaq uddyber Lars Løkke Rasmussen, hvorfor Rigsfællesskabet spiller en stor rolle i hans partiprogram:

– Jeg er varm tilhænger af Rigsfællesskabet og også lidt bekymret. Hvis man ikke udvikler, plejer og passer på, så smuldrer det over tid. Det bør efterhånden også være tydeligt for alle med Donald Trumps købstilbud, den geopolitiske situation og et Arktis, som er et spændingsområde igen - at magtens tomrum findes ikke. Selvfølgelig har jeg fuld respekt for, at Grønland træffer sine egne beslutninger om selvstændighed. Men med den placering Grønland har, tror jeg, at de meget hurtigt blev et andets lands interesseområde. Og der tror jeg, at det også er en grønlandsk interesse at blive i Rigsfællesskabet. Det er i hvert fald en dansk interesse.

Ifølge Moderaternes partiprogram er målet, at bloktilskuddene udfases i takt med, at økonomierne bliver selvstændigt bæredygtige.

”Danmark skal ikke blande sig i Grønlands og Færøernes økonomiske dispositioner, men tilskudskriterierne skal udformes således, at der tilskyndes til største mulig økonomisk ansvarlighed. Mange grønlændere og færinger ønsker fuld suverænitet. Men formel

suverænitet giver ikke nødvendigvis reel suverænitet. Grønlænderne og færingerne har således ikke selv ressourcerne til at forsvare deres territorier. Derfor er begge rigsdele henvist til, at andre garanterer deres sikkerhed. Af historiske grunde er denne opgave tilfaldet Danmark, naturligvis understøttet af de sikkerhedsgarantier, vi selv har gennem NATO.

Et stærkere sundhedsområde

I Grønland er sundhedsområdet blevet et varmt emne under valgkampen, og flere partier har givet udtryk for, at de gerne ser et tættere og bedre samarbejde med Danmark. For eksempel ønsker IA, at grønlændere fremadrettet bliver en del af de danske kræftpakker. Partiet Atassut mener endda, at hele området skal tilbage til Danmark.

Lars Løkke Rasmussen kunne godt forestille sig et tættere samarbejde på sundhedsområdet, men det kræver en forespørgsel fra Grønland.

– Jeg er meget indstillet på et tættere samarbejde med Grønland, men jeg har også respekt for, hvilke områder der er hjemtaget. Så det er jo i Nuuk, at man sætter tempoet for hvilken grad af integration, man ønsker med Danmark. Men min egen holdning er – og det gælder ligeværdigt i forhold til både Færøerne og Grønland – at vi ikke skal skubbe opgaver væk fra Danmark. Så hvis man fra grønlandsk side rækker ud med et ønske om at få justeret grænserne for, hvad der er eget ansvarsområde og hvad der er rigskompetence, så er vi i Moderaterne helt åbne for det. Og jeg har samme tilgang inden for socialområdet. Det er bare vigtigt, at det ikke er noget, vi dikterer fra dansk side, men noget der kommer fra Grønland.

Tvangsfjernelser af grønlandske børn

Et andet område der har været debatteret i Grønland er de mange tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark. Aktuelt er knap 500 grønlandske børn anbragt enten hos danske plejefamilier eller på danske børnehjem, og det har fået flere eksperter til at pege på, at der muligvis er problemer med de psykologiske tests, der anvendes i forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er sprog- og kulturtilpasset grønlændere.

- Jeg synes, at de danske og grønlandske myndigheder skal sætte sig sammen og tale om denne her problemstilling. Vi er ét rigsfællesskab, men der er kæmpe forskelle hvad angår kultur, mentalitet og levevilkår. Det bør afspejles, når man definerer, hvad det gode børneliv er. Og der skal man passe på, at man ikke presser bestemte standarder ned over hovedet på andre mennesker. Men det må igen bero på samarbejde og en italesættelse af udfordringerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Moderaterne fastslår i partiprogrammet, at ”samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne må bygge på gensidig respekt, og ikke føre til berøringsangst. Ligesom både Grønland og Færøerne har ret til at kritisere forholdene i Danmark, har vi naturligvis også lov at kritisere forholdene hos vores to rigsfæller. Der er i alle tre rigsdele markant behov for mere viden om hinanden. Vi er fortalere for mere udveksling og mere samarbejde bl.a. gennem oprettelsen af en fælles fond, hvor alle rigsdele puljer ressourcer, som administreres i fællesskab.”

Powered by Labrador CMS