Mistænkt topchef fundet

Politiet i Ilulissat har etableret kontakt til den underslæbsmistænkte topchef fra Qaasuitsup Kommunia, som indtil i dag var forsvundet

Politiet i Ilulissat har skabt kontakt til mistænkt topchef.
Offentliggjort

Ilulissat Politi har nu fundet frem til den topchef fra Qaasuitsup Kommunia, som de mistænker for omfattende underslæb. Det siger Karl Vinther fra Ilulissat Politi til Sermitsiaq.AG.

Politiet meldte i går ud, at de ikke vidste, hvor manden, der blev anholdt i november i fjor, befandt sig.

Læs "Mistænkt topchef forsvundet"

Karl Vinther vil dog ikke kommentere, hvordan politiet er kommet i kontakt med den mistænkte, ligesom han heller ikke vil kommentere, hvor den mistænkte befinder sig.

Karl Vinther siger dog, at politiet regner med, at sagen snart når sin afslutning.

Politiet vil ikke offentliggøre, hvor stort beløb manden er mistænkt for at have stjålet fra kommunen.

Powered by Labrador CMS