MIO: Mange børn har det elendigt i skolen

Når der er kaos i hjemmet, man udsættes for omsorgsvigt eller ligefrem overgreb, så er det næppe overraskende, at skolegangen kan blive enddog meget tung og ofte uden synderligt resultat.

Og det er netop det billede, som børnetalsmand Aviâja Egede Lynge gang på gang er stødt på under hendes rejser rundt omkring i landet.

- Mange børn i skolen har det elendigt. De slæber rundt på psykiske problemer, som betyder, at de har det svært i skolen, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Udvalget for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq skal i dag drøfte en trivselsundersøgelse blandt skolebørn. Men kommunens forvaltning vurderer, at en undersøgelse er en større opgave end kommunen selv kan løfte. Derfor foreslår forvaltningen en landsdækkende undersøgelse.

LÆS OGSÅ: For dyrt at undersøge elevernes trivsel lokalt

Og det er ikke et øjeblik for tidligt at gennemføre sådan en undersøgelse, siger Aviâja Egede Lynge.

- I MIO mener vi, at der er hårdt brug for en landsdækkende undersøgelse af, hvordan børnene har det.

Trivsel afgørende for at lære noget
Det har gang på gang været diskuteret, at kun omkring halvdelen af en årgang kommer videre med en uddannelse efter folkeskolen. Men man overser problemet kerne, hvis man snævert fokuserer på skolen og undervisningen, mener børnetalsmanden.

- Når vi ved, hvordan de har det, så kender vi også roden til mange af de problemer vi ser i skolerne. Først når man har den viden, kan man pege på de redskaber der skal til for at gøre en målrettet indsats for at børnene lærer mere i skolen.

Reformer kan ramme forbi
Af samme årsag frygter hun, at man risikerer at ramme forbi, hvis man ændrer på folkeskolen uden i detaljer, at kende til børnenes trivsel.

- En sådan trivselsundersøgelse må derfor komme før nye reformer af folkeskolen. Det er ganske enkelt for dyrt at lade være, da vi på nuværende tidspunkt har for lidt viden om, hvor vi skal gribe ind.

Psykiske problemer hos halvdelen
Når Aviâja Egede Lynge understreger behovet for den viden, så skyldes det, at MIO løbende møder problemerne, når de besøger landets klasseværelser.

- Det er ikke ualmindeligt, at vi møder skoleklasser, hvor halvdelen af eleverne har det rigtigt dårligt.Vi har endda besøgt en byskole, hvor 80 procent af en årgang havde store psykiske problemer.

- Et eksempel kan være et barn, hvor skolen flere gange har underrettet om mistanke om alvorlige problemer i hjemmet. Det viser voldeligt adfærd og skolen er bekymret for mistrivsel. Men der reageres ikke fra socialforvaltningen.

Samarbejde på tværs
Aviâja Egede Lynge håber, at en landsdækkende undersøgelse også kan sætte skub i et tværfagligt samarbejde, som hun anser for helt nødvendigt.

- Hvis alle børn skal få noget ud af deres skolegang, så kræver det i langt højere grad en fælles indsats på tværs af skoler, social- og sundhedsvæsenet. Vi ser fortsat alt for ofte, at børnene bliver kastebold mellem instanserne.