MIO: Evaluering forholder sig ikke til Killiliisas mål

- Den valgte evalueringsform kan i sin udformning ikke give en vurdering af, om målsætningerne i strategien er opfyldt.

Sådan starter Børnetalsmanden sin kritik af Killiliisa-evalueringen, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i. Kritikken er også sendt til Inatsisartuts familieudvalg og kommunerne.

Børnetalsmanden kalder den interne evaluering for en redegørende gennemgang af Killiliisas arbejde i 2018-2022, og udtrykker bekymring over, at socialstyrelsen ikke forholder sig til effekten af tiltagene.

Bakkes op af en specialist

En grønlandsk forskeruddannet indenfor samfundsvidenskab, Ph.d., der har specialiseret sig inden for evalueringer og analyser Mitdlarak Lennert, bakker MIO’s kritik af Killiliisa-evalueringen op.

Naalakkersuisuts strategi for seksuelle overgreb, Killiliisa 2018-2022, har tre hovedformål. Disse er at reducere antallet af seksuelle overgreb, reducere antallet af seksuelle overgreb mod børn og unge så fødselsårgang 2022 bliver en overgrebsfri årgang og at der sikres den bedst mulig hjælp og støtte til borgere, der er berørte af seksuelle overgreb.

- Evalueringen svarer ikke på, om målene for strategien er opfyldt eller hvor langt man er fra at opfylde dem. Tallene (for seksuelle overgreb, red.) er jo faktisk steget, men det forholder evalueringen sig ikke direkte til, siger specialist i evalueringer, Mitdlarak Lennert til Sermitsiaq.AG.

Den nyeste årstatistik fra Grønlands Politi viser, at der var 436 anmeldelser af seksualforbrydelser i 2018. I 2022 lå tallet på 640. Af dem omhandler 292 af anmeldelserne om børn, hvilket er en stigning fra året før.

Hun påpeger, at effekten af strategien først bliver nævnt i de sidste sider af evalueringen, men at der bruges tal fra MIO’s arbejde. Tallene kan dermed ikke bruges som direkte resultat af evalueringen, vurderer hun.

Bekymrende at målgruppen er glemt

Mitdlarak Lennert forklarer overfor Sermitsiaq.AG, at en evaluering er et redskab som skal benyttes for at kunne måle, kortlægge og bedømme gennemførsel og resultater af offentlige og private tiltag.

Den valgte evalueringsform af Killiliisa er at samle viden fra følgegruppen og gennemføre kvalitative interviews af fagpersoner. I evalueringens forord står der:

- Hensigten er, at rapporten skal være med til at vise, hvor langt man er nået i forhold til strategiens målsætninger for indsatserne og pege på hvilke tiltag, der skal sættes mere i fokus på, for netop at komme videre for at nå det endelig mål, Killiliisa evaluering af socialstyrelsen.

- Jeg kan ikke se dette i den evaluering, der er udarbejdet, påpeger Mitdlarak Lennert.

Killiliisa-evaluering: Flere tiltag anbefales fortsat

Hun understreger, at det mest bekymrende i evalueringsformen er, at der ikke er taget højde for at indarbejde evalueringen i implementeringen af Killiliisa-strategien i 2018.

- Men min største kritik er, at der ikke evalueres på det jeg ser som det mest væsentlige i strategien. Altså tværfaglig lokale indsatser, der arbejder med de bagvedliggende årsager til seksuelle krænkelser. Befolkningen eller målgruppen for strategien er ikke blevet spurgt om, hvad de synes, siger Mitdlarak Lennert.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en kommentar fra Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mimi Karlsen, IA, omkring kritikken af Killiliisa-evalueringen.

Evalueringen anbefaler at samtlige tiltag undtagen et, fortsætter som det har kørt.