Vinterhavis
Mindre is kan udrydde hver tredje isbjørn
Verden har i dag omkring 26.000 isbjørne. I 2050 kan bestanden være faldet med en tredjedel i takt med, at havisen forsvinder. Det viser nyt omfattende studie
Den svindende havis i Arktis kan betyde, at antallet af isbjørne er faldet med en tredjedel midt i dette århundrede.
Det fortæller et nyt videnskabeligt studie i det britiske tidsskrift Royal Society's Biology Letters.
I dag er der omkring 26.000 isbjørne, fordelt på 19 forskellige bestande spredt ud over toppen af den nordlige halvkugle. Der er over 70 procents risiko for, at den samlede bestand går mindst 30 procent tilbage de næste 35 år, vurderer studiet.
Der er tale om den mest omfattende og systematiske undersøgelse til dato.
Forfatterne har kombineret tre årtiers satellitdata om den arktiske havis med udviklingen i de 19 forskellige isbjørnegrupper. Lederen af studiet er Eric Regehr fra US Fish and Wildlife Service i Anchorage i Alaska.
- Isbjørne er afhængige af havisen det meste af deres levetid, konstaterer studiet.
Bjørnen med det latinske navn Ursus maritimus bruger først og fremmest isen som en flydende platform til jagten på sæler.
Eksperterne i Den Internationale Naturbeskyttelsesunion, IUCN, har kategoriseret isbjørnen som "sårbar" på den internationale rødliste over truede arter.
Eric Regehr og hans hold skitserer tre scenarier for isbjørnebestanden frem mod 2050.
Et af dem antager, at bestanden falder proportionalt med isdækket. Med den nuværende tendens kan Arktis ifølge forskerne opleve de første helt isfri somre engang i 2030'erne.
I to andre scenarier kobles isforudsigelser med data om ændringer i de lokale bjørnebestande. Et gennemsnit af de tre scenarier fører til et sandsynligt fald på en tredjedel af bestanden i løbet af 35 til 41 år.
Også kemikalier truer bjørnene i Arktis. Nedgang i visse bestande kan skyldes, at hannerne er blevet sterile.
Ganske vist er mængderne af det farlige stof PCB faldet.
- Men desværre er der mange andre kemiske stoffer, der også virker hormonforstyrrende, i Arktis, og de kan have samme virkning, siger Viola Pavlova, forsker ved Institut for Hydrobiologi i Tjekkiet.
I denne uge rapporterede US National Snow and Ice Data Center, at isdækket i oktober og november var det laveste, der nogensinde er registreret.
Årsagen er den globale opvarmning, som har hævet temperaturen i Arktis mere end to grader - eller dobbelt så meget som på resten af kloden.
For nylig oplyste meteorolog Martin Stendel fra DMI, at temperaturen omkring Nordpolen lå hele 20 grader over det typiske for november.
- Vi observerer noget meget usædvanligt. Ikke alene voksede isen ikke igen, som den normalt gør - der skete en yderligere afsmeltning på grund af indstrømmende varm luft, forklarede Martin Stendel til AFP.
/ritzau/