Millionstøtte til miljøprojekter

Er isbjørnene i Grønland fulde af giftstoffer? Og bliver mikro- og makroplastaffald fra verdenshavene ophobet i havfugle og langs den grønlandske kyst?

Disse er to af de indsatsområder, som Danmarks miljøstøtte til Arktis har fokus på. Den danske støtteordning, der i år består af en pulje på 24 mio. kroner, har eksisteret siden 1994 og bruges blandt andet til at overvåge miljø- og naturtilstanden i kongerigets arktiske egne.

Læs: Verdens største oliekatastrofe er i fuld gang i Sibirien

Ministerbesøg
I denne uge gæster miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) Grønland for at se på nogle af de miljømæssige udfordringer, landet kæmper med.

- Den globale forurening påvirker hele vores rigsfællesskab, ikke mindst Grønland. Og Grønland skal ikke være losseplads for resten af verden. Derfor følger vi den grænseoverskridende forurening i vores arktiske egne, så vi får viden om, hvilke stoffer vi skal prioritere at begrænse og udfase. Vi skal fortsat samarbejde med de øvrige nationer i Arktis og lægge pres på resten af verdens lande for at udfase de skadelige stoffer, fremhæver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Konventioner
Danmarks overvågning af skadelige og svært nedbrydelige giftstoffer i Arktis har ført til vedtagelsen af internationale konventioner, som beskytter miljø og mennesker. Målinger fra Grønland viser, at der er sket et fald i transporten til de arktiske egne af nogle af de problematiske stoffer. Det indikerer, at de internationale regler og konventioner har en positiv effekt på miljøet.

Isbjørne
Miljø- og Fødevareministeriet støtter i 2016 over 20 projekter i Grønland og på Færøerne. Hovedindsatserne er global forurening og biodiversitet. Konkret vil de data, der kommer ud af undersøgelserne, blandt andet være med til at sikre, at jagt på isbjørne, som er et vigtigt livsgrundlag for inuit, sker på et bæredygtigt niveau, så der også i fremtiden er isbjørne på Grønland.

PLæs: Plastik i grønlandske torsk

Plastaffald
Som noget nyt er der et projekt om plastaffald. Det er et verdensomspændende problem, og i Grønland bliver det nu undersøgt, om mikro- og makroplastaffald fra verdenshavene bliver ophobet i havfugle og langs kysten.

- Grønland har ingen kemikalieindustri, men skadelige og svært nedbrydelige stoffer som fluorstoffer og kviksølv bliver transporteret med luft- og havstrømme til Arktis, hvor stofferne ophobes i fødekæden i fx isbjørne, sæler og havfugle. Dyrene indgår som en vigtig del af den grønlandske befolknings kost, der derfor er særligt udsat for de giftige stoffer, påpeger Esben Lunde Larsen.

Naturinstituttet
Undersøgelserne i Grønland bliver gennemført i samarbejde med danske og grønlandske institutioner, blandt andet Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet.

Ministeren er inviteret til Grønland af sin grønlandske kollega, naalakkersuisoq Mala Høy for at se på Grønlands arbejde med klimatilpasning, håndtering af affald og beskyttelse af arktiske naturtyper og dyrearter.

Læs: Forskning: Fluorstoffer hæmmer amningen