Millionerne strømmer ind til lille bygd

Et indhandlingsanlæg i den lille bygd Aappilattoq i Sydgrønland nyder godt af en Royal Greenland investering tilbage i 2014.

Store hellefisk er netop blevet indhandlet på Royal Greenlands anlæg i Aappilattoq.
Offentliggjort

I 2014 overtog Royal Greenland indhandlingsanlægget for sælskind og siden har byens fiskere år for år øget indtjeningen af indhandlede fisk på anlægget, der har fire ansatte.

2,5 millioner kroner

Så sent som sidste år rundede man en indtjening på 2,5 millioner kroner, hvilket var en million kroner mere end året før, skriver Royal Greenland på deres hjemmeside

- Siden åbningen af anlægget i Aappilattoq har Royal Greenland foretaget flere tiltag for at forbedre fiskeriet i området og dermed indhandlingen til anlægget, ved investering i et hus, der benyttes til indkvartering af udefrakommende fiskere, samt økonomisk lån til syv fiskere til køb af tilsvarende joller og fiskeredskaber, oplyser Royal Greenland.

24 jollefiskere

Bygden har 111 beboere og for tiden er der 24 jollefiskere, der benytter Royal Greenlands indhandlingsanlæg.

Powered by Labrador CMS