Miljørapport om Arktis censureret

En længe ventet videnskabelig rapport om miljøfarerne ved olieudvinding i sårbare arktiske egne er netop udgivet af Arktisk Råd. Men efter pres fra flere medlemslande er forskernes anbefalinger ikke kommet med.

Der er mange interesser på spil, når det gælder udvinding af olie i Arktis.
Offentliggjort

Det skriver Politiken.

Officielt er siderne fjernet, fordi to medlemslande i rådet, USA og Sverige, stadig har dem til revision. Men kritikere vurderer, at rapportens overordnede konklusion om at være mere end varsom i Arktis er en torn i øjet på USA’s ønsker om at få olieselskaberne i gang i området hurtigst muligt.

Politiken citerer den britiske avis The Independent for, at de bortredigerede afsnit indeholder anbefalinger om at være væsentligt mere varsom, end man er nu. For selv om de arktiske områder er fristende for olieselskaberne, kan en oliekatastrofe få enorme følger for det lokale dyreliv. De langsomme arktiske økosystemer er lang tid om at komme sig oven på forstyrrelser.

Chefkonsulent for nordatlantiske forhold i Udenrigsministeriet, Mikaela Engell, venter, at rapporten kan udkomme i sin fulde form i forbindelse med et ministermøde i Arktisk Råd i foråret 2009.

Arktisk Råd er en sammenslutning af de otte lande i Arktis.

Powered by Labrador CMS