Giftig mad
Miljøgifte påvirker færøske mænds frugtbarhed
Det forurenende stof PCB er under mistanke for at skade færøske mænds sædkvalitet, viser ny undersøgelse
En netop offentliggjort undersøgelse af færøske mænd viser, at forurenende stoffer i miljøet som for eksempel kemikaliet PBC kan skade sædsæller.
Læs: Dumt at smide PCB i havet
Første undersøgelse
Undersøgelsen er den første af sin slags. Den kortlægger, om der skulle være en sammenhæng mellem påvirkning af skadelige stoffer i ungdomsårene og såkaldt sæddisomi, som kan give problemer med fertiliteten senere i livet. Der er tale om disomi, når sædceller har et X- eller et Y-kromosom for meget.
Mere forskning
- Vi har brug for mere forskning for at finde ud af, hvordan de skadelige stoffer påvirker modningen af testiklerne og deres virke, siger professor Pál Weihe.
Flere grupper undersøgt
Tre grupper af færøske mænd deltog fra 2007 til 2010 i et projekt på Afdelingen for Arbejds- og Socialmedicin på Færøerne. Hensigten var at få lavet sædkvalitetsundersøgelser.
Den første gruppe var tilfældigt udvalgte mænd i alderen 24-27 år. Den anden gruppe var mænd, som havde været med i kviksølvundersøgelserne på Afdelingen for Arbejds- og Socialmedicin siden de blev født.
Og den tredie gruppe var fædre til børn, som har været med fra 2009 til 2011. Tilsammen blev 90 sæd- og blodprøver fra mændene i de tre grupper undersøgt.
Læs: Forsker vil undersøge PCB i Grønland
Ukendt årsag
For 33 af mændenes vedkommende var der en blodprøve tilgængelig fra 14-års alderen. Udover at undersøge mængden af PCB i blodprøverne, blev sædprøverne undersøgt for disomi. Årsagerne til forekomsten af disomi er ukendte, men der er mistanke om, at det skyldes giftige stoffer i miljøet.
Sammenhæng
Den færøske undersøgelse viste, at mænd med høje værdier af PCB og DDT, både som voksne og ved 14-års alder, havde en større hyppighed af sæddisomi. Og dette resultat understøtter andre amerikanske undersøgelser.
Lav koncentration
Eftersom dette er de første undersøgelser af sin slags, er der behov for, at resultaterne bliver bekræftet i flere undersøgelser. Afdelingen for Arbejds- og Socialmedicin har tidligere offentliggjort, at sædkoncentrationen hos færøske mænd er cirka den samme eller lavere end hos danske mænd, som er blandt de personer, der har den laveste sædkoncentrationer i verden.
Læs: PCB i boliger skal kortlægges
Indflydelse
Forbindelsen mellem sædkvalitet og frugtbarhed er grundigt undersøgt i udenlandske projekter. Her er det konstateret, at når sædkoncentrationen hos mænd kommer under 40 millioner pr. milliliter, har det negativ indflydelse på frugtbarheden.
Halvdelen
Undersøgelsen viste, at halvdelen af mændene havde en sædkoncentration under 40 millioner pr. milliliter, og dermed så lav koncentration, at det går ud over deres frugtbarhed. Derudover viste det sig, at mængden af kønshormoner var anderledes hos de færøske mænd sammenlignet med danske mænd, og at det kan tænkes at påvirke sædkvaliteten, oplyser Afdelingen for Arbejds- og Socialmedicin på Færøerne.
Fire andre blokke i Nuuk har PCB-giffe