Miljø og råstoffer deles
To nye styrelser skal behandle ansøgninger om efterforskning og udnyttelse af undergrundens rigdomme
Naalakkersuisut opfylder et af sine allerførste løfter fra sneskredsvalget i 2009, når medlemmet for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, i eftermiddag i Inatsisartut fremlægger et forslag til en revideret råstoflov, som deler myndighedsbehandlingen af råstofferne og deres påvirkning af miljøet.
Hidtil har Grønland haft et såkaldt "one-door"-princip, hvor de internationale selskaber kun skal banke på en dør, Råstofdirektoratets dør, for at få deres efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til olie og mineraler behandlet af de grønlandske myndigheder.
Og det er noget, som selskaberne sætter pris på: I årlige spørgeundersøgelser og på råstofmesser har selskaberne rost dette "one-door"-princip, hvor alternativet er at blive kastebold mellem departementer, direktorater og styrelser i en langsommelig sagsbehandling.
Ræven vogter gæs
Men kritikere, blandt andet miljøorganisationer, sammenligner ordningen med at sætte ræven til at vogte gæs: Råstofdirektoratet skal tiltrække olie- og mineselskaber til Grønland, men samtidig forsvare det grønlandske miljø.
Ændringen af råstofloven fastholder "one-door"-princippet, men adskiller den daglige myndighedsbehandling af miljøforhold fra den daglige behandling af råstofforhold.
Selskaberne, der ønsker at efterforske og udnytte olie og mineraler i Grønland, vil også i fremtiden kunne nøjes med en enkelt tilladelse, som dækker samtlige områder af disse aktiviteter, men råstofmyndigheden under Naalakkersuisut vil omfatte to myndigheder:
Råstofstyrelsen (det nuværende Råstofdirektoratet), der er myndighed for alle forhold på råstofområdet, bortset fra miljøforhold, og Miljøstyrelsen for Råstofområdet, der er myndighed for miljøforhold på råstofområdet.
Råstofområdet var meget symbolsk det første ansvarsområde, som det nye selvstyre med selvstyreloven i hånden overtog fra den danske stat med virkning fra 1. januar 2010.