Militære øvelser jager samiske rensdyr væk fra deres naturlige områder

Efter Finland er blevet medlem af Nato, er der kommet større militær aktivitet i den nordlige del af landet. Det ødelægger forholdene for lokale rensdyrhyrder.

En rensdyrhyrde fodrer sine rensdyr i den finske del af samernes land.
Offentliggjort

Den dybe stilhed i den nordlige finske skov bliver pludselig brudt af en jetjager, der brøler hen over den grå himmel.

– Den militære aktivitet er steget markant, siden Finland meldte sig ind i Nato, siger den lokale rensdyrhyrde Kyösti Uutela til AFP.

Den dybe stilhed i den nordlige finske skov bliver pludselig brudt af en jetjager, der brøler hen over den grå himmel.

– Den militære aktivitet er steget markant, siden Finland meldte sig ind i Nato, siger den lokale rensdyrhyrde Kyösti Uutela til AFP.

For ham og andre med samme levevis er det en stor udfordring. Det fortæller Uutela, mens han går ved Rovajärvi - det største område til artilleriøvelser i Vesteuropa.

Det ligger 100 kilometer fra den russiske grænse og dækker 1070 kvadratkilometer. Og så strækker det sig ind over rensdyrgræsningsområder, som Uutela er leder for.

Finland, der deler grænse med Rusland, opgav årtiers militær neutralitet og blev Nato-medlem i 2023 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine. I 2024 blev et forsvarssamarbejde mellem USA og Finland etableret.

Brugen af tunge kampvogne og tusindvis af soldater ødelægger rensdyrenes vigtigste fødekilder, forklarer rensdyrhyrde.

Det finske forsvar bekræfter over for AFP, at militære aktiviteter og øvelser er steget siden starten af krigen i Ukraine. Det er på grund af den forværrede sikkerhedssituation.

Sidste år deltog Finland i 103 militære øvelser. En stigning fra 89 i 2023.

På en dag uden militære øvelser bestiger rensdyrhyrden Uutela en lille bakke i en rydning i skoven. Hvor der engang var rensdyrgræsning, er der nu gravet skyttegrave.

– Tunge kampvogne og tusindvis af soldater i skoven ødelægger lavmoserne, siger han med henvisning til dyrenes vigtigste fødekilde.

– Rensdyr vil ikke kunne leve her længere.

I Finland er der omkring 4300 rensdyrejere og cirka 184.000 rensdyr. Dyrene bor i 57 forskellige områder. Tilsammen udgør de 36 procent af hele landets areal. Hyrderne sælger rensdyrenes kød og skind. Det er deres primære indtægtskilde.

Et rensdyr ser sig for, før det krydser vejen i Finland. Rensdyrhyrder siger, at militære øvelser driver dyrene væk fra deres naturlige græsgange.

En af dem er Riikka Poropudas. Hun frygter, at en stor skydeøvelse i maj med omkring 6500 soldater fra Finland, Sverige og Storbritannien vil forstyrre hendes rensdyr.

– Øvelserne stresser både hunnerne og de nyfødte kalve. Det driver dem væk fra deres naturlige græsgange, siger hun til AFP.

Mange finske hyrder er samer. For samerne har rendrift været en del af deres kultur gennem generationer.

FEM PUNKTER OM SAMERNE

* Samerne er en etnisk minoritet i Nordskandinavien og på Kolahalvøen i Rusland. Samernes traditionelle områder kaldes Lapland, Sameland eller Sápmi.

* Der findes cirka 50.000 til 70.000 samer, hvoraf de fleste bor i Norge (30.000 til 40.000), Sverige (15.000 til 20.000), Finland (9000) og Rusland (1800 til 2000). Deres sprog er samisk.

* Samerne var tidligere omvandrende jægere og fangere, men overgik til rensdyrhold og fast bosætning i middelalderen. Fra 1800-tallet til midten af 1900-tallet oplevede de hård assimileringspolitik, som tvang mange til at opgive sprog og kultur.

* Et såkaldt sameting er oprettet i Norge, Sverige og Finland som rådgivende organer for samiske anliggender. Norge har i princippet anerkendt samernes ret til at eje de områder, de traditionelt har beboet.

* Rendrift forbindes ofte med samerne, men faktisk er under ti procent tilknyttet erhvervet, som er præget af modernisering og miljømæssige udfordringer. Samerne har også rige kunst- og håndværkstraditioner.

Kilde: Den Store Danske

Både den militære aktivitet og klimaforandringer er blevet store udfordringer for de omkring 1200 samiske rensdyrhyrder i Finland.

Det siger Tuomas Aslak Juuso, der er fungerende præsident for Sametinget i Finland, til AFP.

– Vores måde at have rensdyr på er fuldstændigt afhængigt af, at rensdyr kan græsse frit på naturlige landområder.

En finsk jetjager gør sig klar til at lette fra en landingsbane. Den er en af mange militære maskiner, der forstyrrer det naturlige liv i det nordlige Finland.

Klimaforandringernes påvirkning af vejret har betydet, at hyrder i stigende grad må give deres rensdyr supplerende foder "for at undgå massedødsfald" blandt dyrene.

Og den store militære tilstedeværelse i Sameland var i 2023 "en negativ oplevelse for det samiske folk", siger Juuso.

- De lokale rensdyrhyrder var ikke blevet informeret på forhånd. Græsningsforholdene for foråret blev ødelagt. Traktorerne skadede lavmoserne, og de vokser måske aldrig tilbage, forklarer Juuso.

Han mener, at der bør tages ansvar for de skader, som de militære aktiviteter har medført. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS