Qeqqata Kommunea

Michael Binzer underviser skoleledere

Ledelsesudvikling er kommet på skemaet i folkeskolen i Qeqqata Kommunia, hvor Michael Binzer vil bidrage på flere workshops for skolelederne i 2015

Michael Binzer vil bidrage på flere workshops for skolelederne i 2015 i Qeqqata Kommunia
Skoleledere i Qeqqata Kommunia under deres workshop om ledelsesudvikling i Sisimiut
Michael Binzer vil bidrage på flere workshops for skolelederne i 2015 i Qeqqata Kommunia Nivi H. EfraimsenSkoleledere i Qeqqata Kommunia under deres workshop om ledelsesudvikling i Sisimiut Michael BinzerMichael Binzer vil bidrage på flere workshops for skolelederne i 2015 i Qeqqata Kommunia Nivi H. EfraimsenSkoleledere i Qeqqata Kommunia under deres workshop om ledelsesudvikling i Sisimiut Michael BinzerMichael Binzer vil bidrage på flere workshops for skolelederne i 2015 i Qeqqata Kommunia Nivi H. EfraimsenSkoleledere i Qeqqata Kommunia under deres workshop om ledelsesudvikling i Sisimiut Michael Binzer
Offentliggjort

Skolelederne i folkeskolen i Sisimiut, Maniitsoq, Kangerlussuaq og Kangaamiut sætter ledelsesudvikling på skemaet det næste halve år.

Vel at mærke deres eget skema.

Det meddeler Qeqqata Kommunia.

Michael Binzer videregiver erfaringer
Beslutningen blev taget efter en succesfuld workshop om ledelsesudvikling i Sisimiut forrige uge, ledet af Michael Binzer.

Skolelederne afsluttede workshoppen med at give hinanden og Michael håndslag på, at der skal arbejdes med ledelsesudvikling i folkeskolen det næste halve år.

Michael Binzer havde i første omgang stillet sine erfaringer fra det private erhvervsliv til rådighed for skolelederne med en workshop.

Skolelederne får lektier fra Binzer
Det blev til en meget inspirerende ’undervisning’, hvor det blev tydeligt, at ledelse i det private erhvervsliv og ledelse i folkeskolen er en og samme disciplin. Fokus på synlig og tydelig ledelse samt engagement og motivation er vejen til forandring, skriver Qeqqata Kommunia.

Michael Binzer vil nu bidrage på flere workshops for skolelederne i Qeqqata Kommunia i 2015. Imellem workshopsene har skolelederne fået lektier for.

- For der skal selvfølgelig arbejdes med emnerne imellem workshoppene, så ledelsesteknikkerne udmøntes i folkeskolen, skriver Qeqqata Kommunia.

Borgmesteren glad over fokus på skoleudvikling
Og borgmesteren i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen er glad for, at kommunens fokus på skoleudvikling tages godt imod. Hvor ansættelse af skolekonsulenter og iPads-projektet følges nu med fokus på skoleledelse.

- Vi skal udvikle folkeskolen. Det er vort lands fremtid. Og landspolitikerne og de centrale institutioner skal også bidrage, understreger Hermann Berthelsen.

På workshoppen udtrykte skolelederne også håb om at folkeskolen kom på politikernes dagsorden eller med andre ord kom på skemaet i den igangværende valgkamp.

Se billeder fra skoleledernes workshoppen under denne tekst

Powered by Labrador CMS