Mette Frederiksen skal tale om hybride trusler med nordiske kolleger – Grønland ikke med i formandskab
Statsministeren skal i Stockholm drøfte blandt andet sikkerhed online og grænseoverskridende kriminalitet. Grønland deltager ikke i det dansk/færøske formandskab.
Færøerne deltager i det danske formandskab, mens Grønland og Naalakkersuisut stadigvæk boykotter arbejdet i Nordisk Ministerråd og derfor er fraværende på tirsdagens gruppefoto med de politiske ledere i Nordisk Råd.
Foto: Par Backstrom/TT/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag med ved Nordisk Råds 77. session i Stockholm. Her vil hun tale om behovet for at udbygge det nordiske samarbejde i en tid med politiske spændinger og krig.
Det handler blandt andet om hybride trusler, et styrket beredskab, beskyttelse af børn og unge på digitale platforme, samt hvordan man bekæmper grænseoverskridende kriminalitet.
- I de nordiske lande står vi samlet om fælles udfordringer mod vores sikkerhed. Vi er bundet sammen af den grundlæggende tillid, vi har til hinanden.
- Men Nordens tryghed er ikke en selvfølge. Norden er et strategisk nøgleområde i Europa med grænser mod Rusland og store arktiske interesser. Det forpligter. Vi skal ikke kun følge med udviklingen, vi skal forme den, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.
Grønland ikke med i formandskab
På mødet deltager også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Nordisk Råd består af medlemmer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland.
På mødet i Stockholm vil Mette Frederiksen i selskab med Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, også fremlægge programmet for det fælles dansk-færøske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.
Her vil et væsentligt fokus være sikkerhed og beredskab efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Statsministeren vil også fremhæve det hybride trusselbillede, herunder bekæmpelse af desinformation i de nordiske lande.
Grønland deltager ikke i formandskabet, fordi Grønland har besluttet at suspendere sin politiske deltagelse i på regeringsniveau i det, der hedder Nordisk Ministerråd.
Det er sket, fordi Grønland føler sig nedprioriteret.
Udredning bestilt
Det var i 2024, at daværende formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), meldte ud, at Naalakkersuisut satte sin deltagelse i Nordisk Ministerråd på pause.
Årsagen var, at det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd havde meddelt, at hverken Færøerne, Åland eller Grønland blev inviteret til et møde om blandt andet forsvarspolitik.
Ifølge Politiken besluttede de nordiske regeringer i april i år at bestille en juridisk udredning af, hvilke problemer det kan give, hvis de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland får status som fuldgyldige medlemmer.
Selvom Naalakkersuisut har boykottet møder har Grønland fortsat deltaget på parlamentarisk niveau, hvor Grønland har to medlemmer af Nordisk Råd i form af Justus Hansen (D) og Mariane Paviasen (IA).
