Mere politi i de kommende år

Grønlands Politi kan se frem til en væsentlig flere medarbejdere i årene frem mod 2030.

Det fremgår af den grønlandske justitspakke, som justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede på et pressemøde i Nuuk den 18. august sammen med naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen.

Pakken byder blandt andet på et mål om at øge antallet af medarbejdere – de såkaldte årsværk – i Grønlands Politi med i alt 31 flere ansatte fortrinsvis med politiuddannelse. Hertil kommer en styrkelse af anklagemyndigheden og det forebyggende arbejde, så den samlede udvidelse af medarbejderstaben ender i nærheden af 50 medarbejdere, anslår politidirektør Bjørn Tegner Bay, Grønlands Politi, over for Sermitsiaq.

- Nu skal vi jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, så vi skal lige afvente, at pakken bliver vedtaget i Folketinget, før vi kender det endelige omfang af aftalen, siger direktøren.

- Jeg kan derfor ikke sige præcist, hvor og hvornår de nye kommende medarbejdere bliver ansat. Vi sætter det hele i værk, lige så snart, det er muligt.

Mere tryghed og mere synlighed

- Der er ingen tvivl om, at det vil betyde mere tryghed, mere synlighed, hurtigere reaktionstider og ikke mindst hurtigere sagsbehandling, siger Bjørn Bay.

Grønlands Politi lægger stor vægt på at være synlige i samfundet.

- Vi prøver så vidt muligt at være ude i gadebilledet. Vores væsentligste opgave er at skabe tryghed – og derfor er det vigtigt, at vi kan ses.

- Vi har allerede skruet op for den uniformerede patrulje-indsats i år, så politiet har været til stede blandt andet ved valgstederne i foråret. Det har været vigtigt at vise flaget, fordi de internationale begivenheder skaber usikkerhed. Befolkningen skal vide, at de altid kan stole på Grønlands Politi – og at vi er der for befolkningen.

Besøg udefra

- Vi er ikke alene. Vi kan altid få assistance fra de andre politikredse i Kongeriget. Det benyttede vi os blandt andet af både forbindelse med Vance-besøget, der blev aflyst, og i forbindelse med den franske præsident Macrons besøg i juni, fortæller Bjørn Bay.

- Nogle vil måske mene, at det har været alt for overvældende, men jeg kan fortælle, at politiopbuddet ved disse begivenheder faktisk har været markant mindre, end de ville være ved tilsvarende begivenheder for eksempel i København.

De nye stillinger i Grønlands Politi vil blive slået op, så alle med den relevante uddannelse kan søge dem – uanset om de er fra Grønland, Færøerne eller Danmark. Men Grønlands Politi har en målsætning om at få flere grønlandsksprogede medarbejdere.

- Især i kontakten med borgere, der er i krise, er det vigtigt med sproget. Derfor har vi også i år skruet op for indsatsen med at rekruttere nye studerende til den grønlandske politiskole, forklarer Bjørn Bay.

Flere grønlandsksprogede

Der bliver hvert år uddannet seks til otte nye politibetjente fra uddannelsen. De seneste år har antallet af grønlandsksprogede politiuddannede medarbejdere i Grønlands Politi ligget på omkring 87 medarbejdere.

- Vi har været rundt i landet og holdt åbent hus for interesserede på politistationerne – og det fortsætter vi med, siger politidirektøren.

- I rekrutteringsarbejdet bruger vi især vores yngre medarbejdere, der er gode til at tale med de unge – og også kan fungere som rollemodeller.

- Det at kunne tale grønlandsk og kendskab til kulturen i Grønland er naturligvis meget vigtige kompetencer for en politimand i Grønland – det siger sig selv. Vi er derfor ved at se på, om vi i vores optagelsesprøver til politiskolen og eksamener kan give de studerende et valg om, hvilket sprog de foretrækker. Selvom dansk er vores sikkerhedssprog – som engelsk er det i eksempelvis luftfarten – så tror jeg på, at vi kan gøre flere unge mennesker interesserede i politiuddannelsen, hvis vi bliver meget mere pragmatiske omkring sproget.

- Politiet er en speciel arbejdsplads. Vi har altid åbent, og vi har folk på arbejde altid. Både i weekenderne, ved højtiderne og selvfølgelig også om natten. Det kan være hårdt for unge mennesker, der skal stifte familie, så vi må også regne med, at vi har medarbejdere, der føler sig fristet af et job uden for politiet. Det er svært konkurrere med et tilbud om dagjob og altid fri i weekender og på helligdage. Men så kan vi heldigvis tilbyde noget andet.

Savner kammeratskabet

- Vi har medarbejdere, der vender tilbage efter et par år i et civilt arbejde. De fremhæver altid, at de har savnet det åbenlyst meningsfulde i arbejdet, de meget afvekslende arbejdsopgaver og især kammeratskabet på stationerne. For når man arbejder så tæt sammen om blandt andet voldsomme og risikofulde situationer, som man gør i politiet, skal der et særligt sammenhold til – og det findes ikke tilsvarende på de civile arbejdspladser.

Bjørn Bay anslår, at den grønlandske politiuddannelse skal op på mindst en halv snes færdiguddannede grønlandske elever om året, hvis målet skal nås.

- Derfor er det vigtigt, at vi styrker rekrutteringsindsatsen.

Men det handler også om andre jobfunktioner end de egentlige politijobs.

Justitspakken lægger op til, at anklagemyndigheden ved Grønlands Politi styrkes med henblik på, at størstedelen af politianklagerne på sigt erstattes af anklagere med en juridisk kandidatuddannelse – i det omfang det er muligt fra Ilisimatusarfik.

- Historisk set har vores juridisk uddannede anklagere været fra Danmark. Dette har nok en naturlig sammenhæng med at jurauddannelsen på Grønlands Universitet er meget ny. Vi kan heldigvis allerede nu mærke en stor interesse fra grønlandsksprogede jurister og jurastuderende for en karriere hos os, og de første er allerede ansat. I takt med at vi skal bruge endnu flere juridisk uddannede anklagere, er det min klare forventning, at mange af de stillinger kan besættes med grønlandsksprogede kolleger.

Bjørn Bay er glad for den kommende justitspakke.

- Der er lagt op til den største styrkelse af Grønlands Politi nogensinde. Det er vi glade for, for regeringsudspillet til aftalen viser, at der er blevet lyttet til vores ønsker.