forsoningskommission
Mere kritik af udskældt kommission
Den kritiserede forsoningskommission, som Naalakkersuisut står bag, får nu mere kritik
Den omdiskuterede såkaldte forsoningskommission, som er i gang med at kulegrave fortiden med dansk kolonistyre, får nu mere kritik.
Denne gang kommer kritikken fra to danske eksperter, der kalder Naalakkersuisuts projekt populistisk.
- Der kan være al mulig grund til at kigge på fortiden. Men man skal holde sig for øje, at der ligger en temmelig nationalistisk og populistisk dagsorden bag idéen om en kommission. Der er en masse myter og forestillinger om Danmark i Grønland, og det er de myter, som selvstyret appellerer til med denne kommission, siger historiker og lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Læs: Sara og Doris efterlyser dansk deltagelse
Også ph. d., historiker og ekspert i grønlandske forhold ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen mener, at forsoningskommissionen skal ses i lyset af det ’polariserede grønlandske debatklima’.
- Under valgkampen talte Aleqa Hammond (formand for Naalakkersuisut fra Siumut, red.) sig meget op i en nationalistisk retorik. Og det er helt oplagt, at denne her forsoningskommission er et forsøg på at lave noget symbolpolitik, som kan holde den nationalistiske gryde i kog, siger han til Jyllands-Posten.
Læs: Kontorchef for forsoningskommissionen fundet
Læs: Uklart med forsoningskommission
Forsoningskommissionen er en direkte konsekvens af koalitionsaftalen, hvor der blandt andet står, at ’for at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt, at der finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette’.
Tuusi-kritik af forsoningskommission
I februar luftede forhenværende Inatsisartut-formand Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, sin kritik af forsoningskommissionen.
I sin kommentar i dagbladet Information med titlen ’Grønland mangler selvværd, ikke forsoningskommissioner’ skrev han blandt andet:
- I finansloven for 2014 og de følgende tre overslagsår er der bevilget 2,4 millioner kroner hvert år til forsoningskommissionens arbejde. Det bliver i alt til 9,6 millioner kroner. Men vi ved endnu ikke, hvad kommissionen helt eksakt skal beskæftige sig med, hvilke kloge hoveder den skal bestå af, hvor længe den forventes at arbejde, eller hvad dens resultater forventes at blive brugt til.
Læs: Tuusi: Grønland mangler selvværd
Naalakkersuisut annoncerede i august 2013 planerne om forsoningskommissionen.
Inden der var taget stilling til, om Danmark skulle inviteres med, afviste statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne. Danmark 'har ikke behov for forsoning', lød det.
Ph.d. Mari Hardenberg blev i marts udnævnt til kontorchef for forsoningskommissionen.
Læs: Første udspil til en forsoningskommission