Mentor Immanuel: Landets politikere må komme ud af busken

Naalakkersuisut bør aktivt arbejde for, at tvangsfjernede grønlandske børn kommer hjem igen til deres familier. Det mener foreningen Mentor Immanuel, der har holdt en demonstration tirsdag.

Flere medlemmer af Naalakkersuisut og Inatsisartut lyttede til s budskab under en demonstration tirsdag. Jeg vil se handling bag ordene, før politikerne får min fulde respekt, siger forkvinde for Mentor Immanuel. Mentor Immanuel
Offentliggjort

Nu må Naalakkersuisut komme på banen, og aktivt kræve, at tvangsfjernede grønlandske børn, der bor i Danmark skal komme hjem til deres forældre. Det mener Mentor Immanuel.

- Forældrekompetenceundersøgelser til at vurdere forældreegenskaber er ikke egnet til brug til grønlandske forældre på grund af kulturelle forskelle. Men børnene er ikke kommet hjem. Naalakkersuisut må blande sig, siger formanden for foreningen Mentor Immanuel, Karen Banke Petersen efter demonstrationen tirsdag.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.) har tilkendegivet, at arbejdet med en grønlandsk forældrekompetenceundersøgelse kan tage to år at gennemføre. Men gamle afgørelser af tvangsfjernelse skal ikke revurderes.

- De omkring 400 tvangsfjernede børn er grønlændere. Det må have Naalakkersuisuts interesse. Det er derfor, vi holder en demonstration. Jeg er tilfreds med politikerne viste interesse. Men politikerne kan først få min respekt og tillid, når der kommer handling bag deres ord, siger Karen Banke Petersen.

Alt er politik

Omkring 30 borgere var med til demonstrationen tirsdag klokken 15.30, hvor budskabet er "Giv vores børn tilbage".

Mentor Immanuel har under deres ophold i Nuuk holdt et borgermøde hvor 50 borgere deltog. Borgermødet blev holdt i Katuaq, hvor Siumut betalte for leje af lokaler og arrangementet. Men formanden for Mentor Immanuel understreger, at det kun er foreningens budskab, der kom frem under borgermødet.

Mentor Immanuel har i sin tid startet som en støttegruppe til grønlændere, der har svært ved at finde rundt i det danske systemer. Det seneste års tid har Mentor Immanuels fokus ligget meget på det grønlandske, tvangsfjernede børn i Danmark.

- Vi har arbejdet i stilhed i flere år. Nu påpeger vi problematikken, for hvis vi ikke siger noget, så fortsætter problemet. Alt er politik. Derfor engagerer vi også i det her. Men jeg vil understrege, at det er politikernes arbejde, vi gør dem bare opmærksom på det, forklarer formanden for Mentor Immanuel.

Hun påpeger samtidig, at stater igennem tiderne har krævet børn tilbage. Eksempelvis har Danmark hentet syriske børn, da børnene har dansk statsborgerskab.

Underafdeling oprettet

- Grønlændere i Danmark har brug for en menoritetsbeskyttelse og mere opmærksomme politikere her i landet. Det skal ikke hedde sig, at bare fordi, grønlændere har forladt deres land, så bliver de glemt af politikerne, slutter Karen Banke Petersen.

Mentor Immanuel har denne måned oprettet en lokalafdeling i Nuuk. Lokalafdelingen skal hjælpe borgere i forhold til dialog med myndighederne.

Powered by Labrador CMS