Menneskerettigheder: Corona, MeToo og udsatte børn på dagsordenen

Institut for Menneskerettigheder har afleveret sin beretning til Inatsisartut for 2019 til 2020.

I sin beretning fremhæver instituttet blandt andet arbejdet med menneskerettigheder i forbindelse med, at myndighederne indførte en række restriktioner og ny lovgivning i forbindelse med corona-pandemien:

- Vi gjorde opmærksom på særligt udsatte og var blandt andet med til at påpege vigtigheden i at sikre forsamlingsfrihed for politiske organisationer, skriver instituttet i forbindelse med overdragelsen af beretningen.

Rygstød til ligestilling

Instituttet vurderer desuden, at ligestillingen mellem kønnene fik et rygstød. i forbindelse med en omfattende debat om sexchikane. Debatten begyndte med en sag i partiet Siumut, hvor flere kvinder stod frem og fortalte om sexchikane.

- Det er positivt, at debatten om kvinderettigheder er kommet i fokus. Det giver tro på, at de grønlandske kvinders rettigheder vil blive styrket, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Stadig store udfordringer

Instituttet understreger dog, at der stadig er store udfordringer for menneskerettighederne i Grønland, når det gælder vold og seksuelle overgreb.

- Udfordringer, som instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har rapporteret om til flere af FN’s menneskerettighedskomiteer, skriver instituttet.

Under fremskridt for menneskerettighederne i Grønland har instituttet noteret, at Naalakkersuisut og den danske regering har igangsat et grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Instituttet noterer følgende fremskridt for menneskerettighederne i Grønland:

• Naalakkersuisut og den danske regering har igangsat et grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland. Et bredt politisk flertal i Folketinget har afsat 80 millioner kroner til at supplere Grønlands egen finansiering på området.
• I den danske finanslov for 2020 blev der afsat knap 50 millioner kroner over fire år til et løft af retsområdet i Grønland. Pengene er udmøntet i lønstigninger til politi- og anstaltsbetjente.
• I starten af 2020 oprettede Inatsisartut en ældretalsmandsinstitution i Grønland med sekretariat i Socialstyrelsen. Instituttet støtter tilstedeværelsen af nationale aktører, der kan bidrage til en effektiv realisering af menneskerettighederne i Grønland.
• Inatsisartut har vedtaget, at Grønland skal have en national handlingsplan, der skal sikre Grønlands efterlevelse af FN's Handicapkonvention.
• Inatsisartut har vedtaget, at Grønland skal have en national handlingsplan for gennemførslen af FN’s Børnekonvention.

Instituttet peger på disse væsentlige udfordringer for menneskerettighederne i Grønland:

• Der er en generel mangel på faktuel viden og data på en række områder, der er relevante for den menneskeretlige beskyttelse af borgerne i Grønland. Det gælder blandt andet information om forholdene i de grønlandske anstalter og detentioner og forholdene for udsatte børn og personer med handicap.
• Grønland har territorialt forbehold over for en række menneskerettighedsinstrumenter, herunder for eksempel Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og tillægsprotokollen til FN’s Børnekonvention om individuel klageadgang.
• Som instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har rapporteret til flere af FN’s menneskerettighedskomiteer, er der stadig store udfordringer for menneskerettighederne i Grønland. Nogle særligt udfordrende forhold for efterlevelsen af borgernes rettigheder er et højt niveau af vold, en høj selvmordsrate og et stort antal seksuelle overgreb.