Mennesker med angst skal lære at styre negative tanker

Et nyt norsk studie viser, at der er hjælp at hente for de mange med diagnosen generaliseret angst. Det skriver Videnskab.dk.

De skal lære at gruble og bekymre sig mindre ved hjælp af metakognitiv terapi.

- Bekymringer er helt almindelige og meget menneskelige. Har man for eksempel været meget syg eller i risiko for at blive fyret, så er det naturligt at være bekymret i en periode, forklarer professor Hans Nordahl fra Norwegian University of Science and Technology (NTNU) til Videnskab.dk.

Men folk med generaliseret angst bekymrer sig hele tiden.

- Hver gang en ting løses, kommer der noget nyt. Bekymringerne kommer til at fylde hele hverdagen, forklarer Hans Nordahl, der står bag det nye studie.

Læs mere på Videnskab.dk: Forelskelse er en tvangstanke
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forelskelse-er-en-tvangstanke

I stedet for at tale med patienten om bekymringerne og hvor realistiske de er, taler man i metakognitiv terapi om selve bekymringsprocessen.

- Du behøver ikke gøre noget ved bekymringerne, for de er ikke farlige. Du skal lære at ignorere bekymringerne uden at forholde dig til dem. I metakognitiv terapi lærer man at styre processen, når man begynder at bekymre sig og bliver ved med det, fortæller Hans Nordahl.

Han og hans kollegaer har i et nyt studie målt effekten af metakognitiv terapi mod generaliseret angst og sammenlignet effekten med kognitiv adfærdsterapi, som i dag er førstevalgsbehandling mod angst.

Sammenligningen af de to typer behandling viser, at metakognitiv terapi virker, og det virker markant bedre end kognitiv adfærdsterapi. Hele 65 procent kommer helt af med deres angst.

I metakognitiv terapi afdækker terapeut og patient sammen, hvad det er for tanker og bekymringer, der sætter angsten i gang.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan tackler jeg dødsangst?

Det kaldes for triggertanker – men man skal sige til sig selv, at de er der, men de er ikke farlige, og man ikke skal følge dem.

Teknikken kaldes frakoblet opmærksomhed – detached mindfulness. Det går ud på, at man bevidst styrer sine tanker og ikke lader sig rive med, når bekymringstankerne går i gang.

- Folk oplever det som svært. Det er svært ikke at reagere på sine triggertanker. Også fordi det er det, man har været vant til at gøre, siger Hans Nordahl.

Læs mere på Videnskab.dk: Virker lysterapi mod vinterdepression?

I det nye studie har forskerne inkluderet 81 patienter, der blev opdelt i tre grupper. Den første fik metakognitiv terapi, den anden fik kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med bekymringstankerne, og hvor realistiske de er, og den sidste var en kontrolgruppe og fik ingen behandling.

I gennemsnit slog metakognitiv terapi både kontrolgruppen og kognitiv adfærdsterapi.

Ifølge professor i psykiatri Poul Videbech fra Københavns Universitet er det nye studie og resultatet meget overbevisende.

- Umiddelbart ville jeg forvente, at det var meget svært at finde en forskel mellem to typer af terapeutisk behandling. Derfor er det enormt interessant, at de finder så tydelig og stor forskel. Det kalder på, at man bør bruge metakognitiv terapi mere, siger han.

Flere artikler på Videnskab.dk:

Asparges hjælper mod tømmermænd
Selvtillid giver højere karakterer
Mænd tror, kvinders venlighed betyder sex