anstalter
Meningsfyldt arbejde er afgørende for resocialisering
Kriminalforsorgen forstærker indsatsen for at skaffe beskæftigelse både på selve anstalterne og udenfor dørene. Problemet er, at de fleste anstalter ikke er bygget til formålet.
Resocialisering skal være en bærende søjle i retssystemet. Det er et stort flertal i befolkningen og politikerne enige om.
Problemerne opstår, når tankerne skal føres ud i virkligheden. Således er der stadig færre, der arbejder udenfor murene:
Direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland Naaja H. Nathanielsen vurderer, at det ikke er en stigende modvilje hos virksomhederne, der er årsagen, men snarere en kombination af faktorer.
Kender ikke til arbejde
Således er en stor del af de dømte så svage, at de ikke magter en fuld arbejdsdag. En løsning kan være at to deles om et job, men det kræver løbende opfølgninger og dialog med virksomhederne.
- Vi er i gang med at opprioritere indsatsen for at skaffe beskæftigelse på virksomhederne, der passer til vores indsatte, siger Naaja H. Nathanielsen.
Opgaven er dog alt andet end ligetil. En stor del af de indsatte kender mere til landets døgninstitutioner end til et stabilt familieliv. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet har de alrdig haft.
Det betyder, at de skal lære helt grundlæggende færdigheder, som overhovedet at stå op om morgenen og blive klar til arbejde, lave mad og vaske tøj.
- Vi skal jo aldrig opgive håbet, men hos nogle af de unge er vejen lang, siger direktøren.
Mere arbejde på anstalterne
Samlet set mener hun, at man må se i øjnene, at det ikke vil være muligt at finde beskæftigelse for alle udenfor anstalterne.
Derfor skal indsatsen med at finde meningsfyldt beskæftigelse på selve anstalterne opprioriteres.
Problemet er blot, at anstalterne ikke er bygget til dette, men i princippet bot til overnatning. Kun anstalterne i Ilulissat og Tasiilaq kan anses for at være tidssvarende, og næste år kommer den nye anstalt i Nuuk så til.
- Der er al mulig grund til at kritisere de fysiske rammer. Vores anstalter er ikke egnet till beskæftigelse, siger Naaja H. Nathanielsen.
Alle indsatte har som udgangspunkt pligt til beskæftigelse. Udover de mangelfulde fysiske rammer, så mangler der også beskæftigelse, som reelt er meningsfyldt.
Læs også: Resocialisering fungerer ikke
I Nuuk er der god aktivitet med at lave langliner og i Sisimiut og Ilulissat bygges der slæder. Men bortset fra det er det sparsomt, og beskæftigelsen er muligvis rengøring på anstalterne.
- Vi er ved at arbejde på, hvordan vi skaffer mere beskæftigelse på selve anstalterne. Uagtet de fysiske rammer, skal vi tilbyde meningsfyldt arbejde til de indsatte, siger Naaja H. Nathanielsen.
Hårdkogte kriminelle
Beskæftigelse kan også ske i form af behandling og uddannelse. På begge områder arbejder kriminalforsorgen på at styrke indsatsen.
Samtidig efterlyser direktøren for kriminalforsorgen en stærkere samfundsmæssig og politisk debat om, hvordan anstalterne egentlig skal fungere.
- Det er på tide, at vi er i øjnene, at der er sket meget siden 60erne, siger hun.
En af de faktorer, der har ændret sig er, at gruppen af indsatte er blevet langt mere sammensat.
Der er en gruppe af særdeles hårdkogte kriminelle, der udgør en voldsom belastning både for anstaltsbetjentene og de øvrige indsatte.
Andre lider af ganske alvorlige personlighedsforstyrrelser.
Også blandt de øvrige slæber en stor del rundt på en tung social ballast
Som det er nu, skal de alle samme rummes i den samme åbne anstalt.
- Vi skal have en diskussion, hvor vi ser denne virkelighed i øjnene, siger Naaja H. Nathanielsen.
Hun mener, at der skal arbejdes for, at anstalterne i højere grad bliver opdelt efter, hvem de indsatte er, samt med selvstændige afsnit for kvinder.
Det vil dog kræve, at flere kommer til at blive anbragt længere hjemmefra.