Medvirkende i ”60 Minutes Australia”: Det var propaganda-TV

– Jeg har fået utrolig mange hadbeskeder for min medvirken i det program. Ikke mindst fra folk i Sydgrønland. Havde jeg vidst, hvor hårdt de ville klippe mit interview, var jeg aldrig stillet op, siger Naleraqs Qupanuk Olsen om sin medvirken i en episode af den australske version af programmet ”60 Minutes”, der havde premiere i sidste uge, og som indtil nu er blevet vist 440.000 gange på Youtube. 

Fra Grønland til New York

 Episoden, der bærer titlen ”Why are China and the US fighting over Greenland’s rare earths?” følger journalist Tara Brown til Grønland, hvor hun mødes med ledelsen i det australske mineselskab Energy Transition Minerals, der fortæller om projektet i Narsaq.

Senere følger Tara Brown med ledelsen til New York, hvor de holder møder med potentielle investorer. Undervejs taler hun med medlem af IA og tidligere formand for Urani Naamik, Mariane Paviasen, samt medlem af Naleraq, mineingeniør og tidligere afdelingschef i Råstofstyrelsens afdeling for teknik og tilsyn, Qupanuk Olsen, om befolkningens syn på projektet.

Skuffet over episoden

 –  Jeg gik fra interviewet med Tara Brown med en sur følelse af, at hun og produktionsholdet bag ønskede, at jeg svarede på en bestemt måde. Jeg var åbenbart castet til at være en ivrig fortaler for mineprojektet, hvilket jeg ikke er. Jeg er selv fra Sydgrønland, og jeg har familie i Narsaq. Jeg mener, at projektet overordnet set lever op til de tekniske krav, og derfor godt kan realiseres, så længe det ikke skader miljø og samfund, og selvfølgelig kun hvis befolkningen ønsker det, siger Qupanuk Olsen.

– Jeg var meget skuffet, da jeg så programmet. Det er blevet til ren propaganda-TV for mineselskabet, siger Qupanuk Olsen, der efterfølgende har skrevet til Tara Brown, at det ikke er acceptabelt, at de har fremstillet hende som en ivrig tilhænger af mineprojektet i Narsaq.

– Jeg vil fremover være mere påpasselig med, hvad jeg deltager i, og så vil jeg optage alle mine interviews selv, så jeg har dokumentation for, hvad jeg siger og i hvilken sammenhæng, siger Qupanuk Olsen. 

Ensidig og unuanceret fortælling 

Heller ikke IA’s Mariane Paviasen, der tidligere var formand for Urani Naamik i Narsaq, var tilfreds, da hun så episoden. 

Udover interviewet, der foregik på land, så tilbragte hun også 4 ½ time på en båd sammen med Tara Brown og produktionsholdet, men oplevede efterfølgende, at det primært var Energy Transition Minerals der havde fået taletid, og at de problemstillinger, som hun rejste i forhold til mineselskabet og projektet, ikke kom med i episoden. 

– Jeg har efterfølgende skrevet til produktionsholdet, at jeg mener, at deres fremstilling af Kuannersuit-projektet er unuanceret og ensidig. Jeg er skuffet over, at der ikke var mere med om modstanden mod projektet, og de mange risici, der er forbundet med projektet. Resultatet var en propaganda-video for Energy Transition Minerals. Der stilles slet ikke kritiske spørgsmål til ledelsen for eksempel om deres erfaring med minedrift eller om de kinesiske medejers indflydelse på projektet, hvilket havde været nærliggende at spørge ind til, siger Mariane Paviasen. 

Svar fra produktionsholdet 

I et svar til Mariane Paviasen, som Sermitsiaq har set, skriver produktionsholdet bag ”60 Minutes Australia”, at de er ærgerlige over at høre, at hun ikke er tilfreds med deres historie. 

”Vi forsøgte at fortælle en historie fra flere perspektiver: Fra mineselskabet til de lokale, men også forklare de geopolitiske aspekter af det hele samt det globale perspektiv på behovet for sjældne jordarters metaller og de udfordringer verdens står overfor.” 

Produktionsholdet skriver videre, at de ikke var blege for at konfrontere mineselskabet med de bekymringer, som Mariane Paviasen havde rejst herunder også spørgsmålet om, hvorvidt en åben mine kan ødelægge miljøet.