Meditation og mindfulness får stressramte tilbage på job

To ud af tre stressramte københavnere, der har deltaget i et forløb på kommunens stressklinikker, er kommet tættere på arbejdsmarkedet eller har formået at holde fast i deres arbejde eller uddannelse. Det skriver Avisen.dk.

Samtidig har deltagerne i stressforløbene oplevet, at deres stress er faldet markant. Fra et tårnhøjt udgangspunkt, der lå langt over grænsen for det behandlingskrævende, er deres gennemsnitlige stressniveau røget ned i nærheden af det gennemsnittet for normalbefolkningen og et stykke under grænsen for, hvad der kræver behandling.

De har også fået en bedre søvn, færre depressioner og oplever en generelt bedre livskvalitet.

Det viser en ny evaluering af de tilbud om kurser i at håndtere stress, som Københavns Kommune som den første kommune i landet begyndte at tilbyde sine borgere i 2015. I evalueringen har man set på, hvordan det er gået de borgere, som deltog i stressforløb i 2015 og 2016.

I 2015 blev knap 250 borgere tilbudt et forløb. På grund af stor efterspørgsel og venteliste blev kapaciteten øget i 2016, hvor omkring 660 startede på et stressforløb. Stressforløbene koster årligt kommunen 12,5 millioner kroner, hvoraf de 5 millioner kroner skyldes en ekstrabevilling, som udløber ved udgangen af 2020.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Nina Thomsen (SF), som tog initiativ til stressforløbene, er yderst tilfreds.
Hun mener, at vi i Danmark har haft en tendens til at overse, at vores mentale helbred er mindst lige så vigtigt som vores fysiske helbred. Evalueringen viser, at det kan være en god investering at arbejde med mental sundhed, påpeger Ninna Thomsen.

- I mange år har vi først arbejdet med psykisk sygdom, når folk har fået en diagnose. Det er jo himmelråbende tåbeligt. Tallene i evalueringen indikerer, at vi ved at hjælpe borgerne med at tackle deres stress, samtidig hjælper dem med at komme tættere på et job eller undgå sygemeldinger. Ellers udvikler det sig ofte til langtidssygemelding eller decideret arbejdsløshed, når folk går ned med flaget på grund af stress, siger Ninna Thomsen til Avisen.dk.

Blandt deltagerne er andelen af beskæftigede steget fra 32 procent ved forløbets start til 41 procent tre måneder efter endt stressforløb. Andelen af beskæftigede, der modtager sygedagpenge, er faldet fra 24 procent ved forløbets start til 10 procent tre måneder efter endt forløb.

26 procent af deltagerne har efter stressforløbet bevæget sig i det, evalueringen karakteriserer som ’positiv’ retning i forhold til beskæftigelse og selvforsørgelse. Yderligere 37 procent har formået at fastholde enten job, uddannelse eller forblive selvforsørgende.

Stressforløbene strækker sig over tre timer ugentligt i ni uger og består blandt andet af psykologhjælp, samtaler, mindfulness og oplæring i meditationsteknikker. Det har krævet stress af et vist omfang og en henvisning fra en læge at blive visiteret til et forløb.

Trods succesen bliver forløbet også mødt af kritik. For ifølge fagforbundet 3F er det en lappeløsning at helbrede stress-syge.

- Stressklinikkerne behandler symptomerne, men løser ikke problemerne med stress. Det er jo fint, at de behandler dem, som er kommet til skade. Men jeg ville så forfærdelig gerne have, at vi kunne bruge viden fra dem, der kommer i behandling, forebyggende i stedet for at blive ved med at producere skaderne, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F til Avisen.dk.

Yun Ladegaard, stressforsker på Københavns Universitet, mener også, at der skal sættes tidligere, hvis stressproblemet for alvor skal løses.

- Når man kommer så langt ud, at en medarbejder må melde sig syg på grund af arbejdet, er der mange ting, der kunne have været gjort, før det kom så vidt. Så vil der ofte være behov for professionel støtte på den enkelte afdeling for at kunne identificere og løse problemerne, siger Yun Ladegaard til Avisen.dk.