Medicinsk cannabis: Manglende viden bekymrer forskere

Der mangler i den grad viden om effekten af medicinsk cannabis på rygmarvsskader.

Det skriver Videnskab.dk.

Sådan lyder konklusionen nemlig i et stort amerikansk litteraturstudie fra National Academies of Sciences, som kun har kunnet opstøve tre solide studier om cannabis’ effekter på rygmarvsskader. De tre studier tegner endda kun et usikkert billede af, at medicinsk cannabis i nogle tilfælde kan lindre smerter og muskelstivhed i patienter med en særlig type rygmarvsskade, kaldet paraplegi.

Læs: Nyt studie: Medicinsk cannabis lindrer og gør hjernen kvik

Netop disse patienter er omfattet af den danske forsøgsordning, som fra 1. januar 2018 vil give visse patienter tilladelse til at bruge medicinsk cannabis. Og selvom Lægemiddelstyrelsen 'er enige med forfatterne af den amerikanske rapport i, at der samlet set er meget lidt viden om cannabis’ effekt på spasticitet ved rygmarvsskader,' så vil de fastholde deres anbefaling til politikerne, oplyser styrelsen til Videnskab.dk.

Den beslutning får fagfolk op i det røde felt. Én af dem er forskningsleder Helge Kasch fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade, som mener, at den skrøbelige evidens gør, at vi ikke aner, hvad vi sætter i gang med forsøgsordningen.

Læs: Australien legaliserer medicinsk cannabis

- Det er for tidligt, at Lægemiddelstyrelsen vil gå i gang med at kunne ordinere medicinsk cannabis eller ekstrakt til disse patienter, som jo livslangt skal leve med konsekvenser, vi ikke helt kender, mener Helge Kasch, der også er klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han bakkes op af Thomas Ploug, professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet.

- Hvis en læge siger til en patient, at det er en mulighed, at man tager medicinsk cannabis, så vil mange – alene af den grund, at lægen anbefaler det – være tilskyndet til at vælge at bruge det. Derfor skal læger også kunne stå inde for det, og så er vi tilbage til, hvor vigtigt det er, at det er evidensbaseret medicin, vi tilbyder, siger Thomas Ploug.

Læs: Om lidt over et år må læger ordinere medicinsk cannabis

Når Lægemiddelstyrelsen anbefaler politikerne at tage rygmarvspatienter med i den danske forsøgsordning, skyldes det især to ting.

For det første er der rimelig god dokumentation for, at cannabis hjælper mod spasticitet hos patienter med multipel sklerose (MS), og derfor kan man nok forvente, at cannabis også hjælper mod spasticitet ved rygmarvsskader.

For det andet er rygmarvspatienter en del af en ordning med medicinsk cannabis i Holland, som Lægemiddelstyrelsen kigger meget mod for at hente erfaringer i denne forbindelse.

Læs: Alvorligt syge får lov at bruge marihuana

Bemærkelsesværdigt nok skriver Lægemiddelstyrelsen ellers i sin seneste opdatering af viden om cannabis fra december 2015, at 'De hollandske erfaringer med Cannabis til medicinsk brug kan endnu ikke anses for at være relevant medicinsk forskning, da der blandt andet endnu ikke foreligger dobbeltblindede placebokontrollerede studier.'

- Det er bekymrende, siger Thomas Ploug, som mener, at den danske forsøgsordning 'bygger på politiske synspunkter i stedet for videnskab'.

- Vi lever i en tid, hvor vi taler om bevægelse mod et postfaktuelt samfund. Det er vigtigt, at man også politisk er bevidst om grænserne for politisk ideologi og synspunkter på den ene side og videnskaben på den anden, siger professoren til Videnskab.dk.