Med et enkelt blik på patienten kan dødelighed forudsiges bedre end målinger

Når alvorligt syge kommer på skadestuen i dag, så fortæller de om deres symptomer og får målt deres puls, blodtryk, åndedræt og temperatur.

Ved hjælp af de data bruger sygeplejersken en algoritme og kommer frem til en værdi og en farve, der repræsenterer, hvor alvorlig situationen er, hvor tæt patienten skal observeres, og hvor hurtigt patienten bør ses af en læge.

Men nu viser et nyt dansk studie, at sundhedspersonale, der blot nøjes med at se og snakke med patienten, er bedre til at forudsige risikoen for, om patienten vil dø indenfor henholdsvis 48 timer og de næste 30 dage, end algoritmen er. Det skriver Videnskab.dk.

- Hele studiet udspringer af, at man har indført algoritmer til prioritering af patienter uden dokumentation for, at disse prioriterer patienterne optimalt. Forud for indførslen af en algoritme prioriterede man naturligvis også patienterne, men her foregik det i stedet ved det "kliniske blik", fortæller Anne Kristine Servais Iversen til Videnskab.dk. Hun er førsteforfatter på det nye studie og reservelæge på Rigshospitalet.

Læs mere på Videnskab.dk: Nyt studie: Alzheimer-patienter fik evnen til at huske tilbage

Studiet har kigget på 6290 patienter modtaget på skadestuen på Nordsjællands Hospital i 2013, og resultaterne viser, at mennesker vurderede korrekt i 82,2 procent af tilfældene, mens algoritmen vurderede korrekt i 71,8 procent.

- Det kliniske blik, som alle mennesker, der har set mange syge, har, er supervigtigt, og det er ærgerligt, at vi har glemt det, siger Kasper Karmark Iversen, der er overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital klinisk lektor på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

- Vi har brugt bioanalytikere, der ikke nødvendigvis har klinisk erfaring, og de har alligevel vurderet korrekt ved blot at se på et andet menneske. Al den viden, som sygeplejersker og andet personale får, ved at se mange syge mennesker bør ikke gå til spilde, fortæller han.

Læs mere på Videnskab.dk: Mænd bliver syge af bekymringer i hjemmet

En af dem, der har været med til udforme de danske akutafdelinger er Christian Backer Mogensen, der er professor og formand for Netværk for Akutforskning på SDU og overlæge på Sygehus Sønderjylland. Han har ikke været med i det nye studie.

Han er langt hen ad vejen enig med det nye studie.

- Jeg synes, det er et fair studie. Års erfaring med patienter er mindst ligeså godt eller måske endda bedre, end et stift system. Hvis der er noget, der ikke passer sammen, så stoler vi mere på erfaringen, siger han om akutafdelingen på Sygehus Sønderjylland.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor får du omgangssyge

Men at de personlige vurderinger var bedre end algoritmerne i det nye studie betyder dog ikke, at vi skal gå tilbage til kun at have personlige vurderinger, fortæller Kasper Karmak Iversen.

- Det er for tidligt at sige, og det kan man slet ikke på baggrund af det enkelte studie her. Vi er nødt til at vise, at det her også gælder i større lodtrækningsstudier. Vi har et studie på vej med 50.000 patienter, hvor vi ser nærmere på, om man kan opnå en større succes ved at kombinere algoritmer med en personlig vurdering, siger han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Potensen ryger, når lillemor er ven med kammeraterne
Forskere: Batman er den svageste superhelt
Hvor kommer bananfluerne fra?