Annonce
Mavepuster til danske rejefiskere, mens Grønland er tilfreds
Ny fiskeriaftale mellem Grønland og EU sikrer Grønland millioner af kroner ekstra end hidtil fra EU. Topchef i bornholmsk rejekoncern er skuffet over forhandlingsresultatet.
Der blev ikke skålet i champagne, som man plejer ved den slags lejligheder, da Grønlands og EU's forhandlingsledere Emanuel Rosing og Céline Idil fredag i sidste uge afsluttede de til tider dramatiske forhandlinger om en ny fiskeriaftale.
Annonce
Forhandlingerne om en partnerskabsaftale for fiskeri for perioden 2021-26 og en fiskeriprotokol for perioden 2021-24 har haft et meget usædvanligt forløb.
– Corona, siger Emanuel Rosing, når han skal forklare det kort.
For på grund af corona har forhandlingerne og de tekniske møder siden begyndelsen af marts 2020 været besværliggjort af, at de er foregået virtuelt over blandt andet Skype og Teams, fortæller han videre.
De to forhandlingsledere og deres delegationer kunne således ikke mødes fysisk i blandt andet Bruxelles for at forhandle fiskeriaftaler. Sådan har Grønlands og EU's forhandlere ellers altid gjort, siden Grønland i 1985 indgik et partnerskab med EU i kølvandet på Grønlands udtræden af det daværende EF 1. februar samme år.
Men den nye fiskeriaftale, der efter et års meget svære og hårde forhandlinger blev indgået med EU fredag den 8. januar, ligner en ret god aftale for Grønland.
Mavepuster til bornholmerne
Det danske rederi er den største taber blandt EU-rederierne. Ocean Tiger får barberet deres kvote drastisk, da selskabet havde ønsket at få 4.000 tons rejer.
Rejekoncernen og rederiet Ocean Prawns topchef og medejer Kristian Barslund Jensen, der har bestemmende indflydelse og er hovedejer af trawleren Ocean Tiger er skuffet over forhandlingsresultatet. Det er en mavepuster til bornholmerne.
Det er jo klart, når den samlede kvote, TACen, er høj, og Grønland ikke selv kan klare at fiske den. Vores oplæg til EUs forhandlinger med Grønland i starten af 2020 var, at vi fik 4.000 tons rejer ved Vestgrønland. EU's forslag var 3.500 tons, og det er stille og roligt blevet barberet ned til de 2.600 tons, som vi havde sidste år, siger Kristian Barslund Jensen.
Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq her: