Mary Arctica på afstikker til Antarktis

- Godt nok et nydeligt hotel med alle faciliteter, men underligt nok var internetforbindelsen ringe.

Keld Quistgaard, operationsleder i DMI’s istjeneste, holder vinterferie på Lanzarote. Pc’en har han taget med, og adgang til internettet er et must. Grunden er, at forsyningsskibet Mary Arctica fra Royal Arctic Line A/S stadigvæk sejler i isfyldt farvand ved Antarktis i en charter-opgave. Skibet indgår normalt i den grønlandske forsyningstrafik, men har brug for hans vejledning om den bedste rute gennem den metertykke havis ved Antarktis, baseret på friske satellitbilleder, mangeårige erfaringer fra Grønland - og billeder fra skibets eget webcam.

Data under pres
Den 2. januar 2014 når Mary Arctica frem til den norske station Trolls landingssted på Antarktis’ isshelf. De foregående 6 dage sejlede skibet i isfyldt farvand i en rute som skibsføreren Jan Condrup valgte i dialog med DMI’s Istjeneste.

Keld Quistgaard har under hele sejladsen til opgave at forsyne skibet med friske satellitbilleder og opdaterede iskort baseret på billederne. Han analyserer billederne og foreslår på dette grundlag og sine mangeårige erfaringer en rute, som han mailer til skibsføreren. I sidste ende er det skibsføreren, som tager beslutningen. Keld Quistgaard modtager også oplysninger om isen længere væk fra skibet, da de kan påvirke de kommende dages beslutninger.

- Grænsen mellem at presse data til det yderste og fejlinformere er knivskarp, siger Keld Quistgaard.

- Men jeg kan trække vigtige oplysninger om isen ud, fordi jeg også ved, hvordan forholdene var i går, og er i tæt kontakt med skibet.

For at sikre kontinuiteten i Istjenestens service tager han sin pc med på vinterferie og fortsætter supporten, typisk en en god halv time sidst på eftermiddagen i Lanzarotes sol og sommer, mens Mary Arctica snor sig igennem isen. Intet er let ved Antarktis, og det er vigtigt med en god portion tålmodighed for alle parter.

Omvej med fordel
Isforholdene i farvandene omkring Antarktis betyder ofte, at den mest sikre rute ikke er en ret linje ind gennem isen til bestemmelsesstedet. Sådan er det også i januar, da Mary Arctica skal ind til station Troll som det første sted. Keld Quistgaard kan på satellitbillederne se, at skibet ved at sejle for langt mod øst kan finde åbne områder i isen og i nogle situationer udnytte isens drift mod vest (se første billede), i stedet for at skibet skal bokse sig vej mod strømmen. Isen driver typisk med en fart på 0,5-1 kilometer i timen.

Selvom ruten ser fin ud, er virkeligheden en anden.

- I issejlads kan man som regel ikke sejle en lige kurs, men det bliver i zigzag uden om større eller mindre isflager i søgen efter områder, hvor der er så meget vand, at flagerne kan skubbes til side, siger Jan Condrup.

Mary Arcticas webcam bidrager
Keld Quistgaard modtager løbende billeder taget med skibets webcam, som hvert 15. minut tager et billede. Billederne fortæller ham om isens koncentration, struktur og smeltetilstand. Er isen våd, er den relativt nem at passere. Er den hvid, er det omvendt. Skibets fremdrift kan han også aflede af billederne, som er stemplet med både position og tidspunkt. Oplysningerne supplerer de oplysninger, som han kan udlede af satellitbilleder fra det samme område.

- De er brikker til min forståelse af forholdene 12.000 km væk og viser hvad besætningen ser ud af vinduerne, siger Keld Quistgaard (se webcam-billedet nederst i artiklen).

På Royal Arctic Lines hjemmeside kan man løbende følge udsigten fra Mary Arcticas bro som webcam’et ser den.

- Vi bliver fulgt af mange kollegaer, dem, som tidligere har været på turen, og selvfølgelig rederiet, charteren, stationerne på Sydpolen og DMI, siger Jan Condrup.

Også udenforstående har fundet ind til hjemmesiden og følger skibet.

- Vi fik en mail fra en ukendt, som spurgte, om vi ikke godt kunne flytte det, som sad foran kameraet.

En losning mere
Efter Troll-stationen, hvor skibet losser byggematerialer, maskiner, brændstof og diverse forsyninger, går turen til den belgiske station længere mod øst med tilsvarende opgaver for Mary Arctica. For at komme derover må skibet først ud gennem et 300 km bredt og tæt isbælte for så at sejle i åbent vand mod øst. Derefter skal isen angribes et passende sted for at komme sydover til det normale landingssted. Men isen er ikke med på den ide, og der må findes et alternativt landingssted, hvor der kan losses.

På gensyn Antarktis
Den 19. januar forlader Mary Arctica isshelfen med kurs mod Cape Town. Isen er dog meget tung at danse med, og først efter 10 dage når skibet frem til iskanten, hvorfra der endelig kan sættes fart på nordover mod de hjemlige farvande.

Halvanden måneds isservice er dermed slut. Til december skal Mary Arctica sikkert gentage sin rejse til Antarktis med DMI som rutevejleder. Men trivielt bliver det ikke. Isforholdene varierer fra år til år, og denne gang var ikke blandt de nemmeste.

Denne artikel er bragt efter aftale med DMI. Historien er oprindeligt fra dmi.dk og er skrevet af Palle Bo Nielsen. Den blev lagt på dmi.dk den 20. februar.