ICC-topmøde
Martha til inuit: Vi har samme tabuer og udfordringer
Naalakkersuisoq Martha Lund Olsen satte på ICC’ generalforsamling fokus på blandt andet seksuelle overgreb, vold, voldstrategi og selvmord
Seksuelle overgreb, vold, senfølger, voldstrategi, familiecentre og selvmord.
Det var de svære emner, som naalakkersuisoq for familie og justitsvæsen Martha Lund Olsen fra Siumut havde fokus på, da hun tirsdag var i panel sammen med fire andre ICC’-medlemmer fra Tjukotka, Alaska og Canada. Det skete under overskriften ’Sunde samfund og familievelvære'.
Ifølge en pressemeddelelse fremlagde Martha Lund Olsen problematikker, som er identiske i det øvrige Arktis:
- Jeg er meget glad for at kunne dele Grønlands sociale og familieudfordringer med de øvrige arktiske områder. Vi, der lever i Arktis, har samme problematikker og udfordringer i vores samfund hvad angår for eksempel vold, seksuelt overgreb, selvmord og omsorgsvigt og folk med traumer.
- Det, vi har fremlagt over for hinanden, vil være til fælles gavn tværs over landegrænse. Vi har hver sin strategi og værktøjer til at løse disse, og er der områder, vi kan samarbejde om, gør vi det, siger Martha Lund Olsen om mødet.
Se de første bileder fra inuit-topmødet i Canada
Se mange flere billeder fra inuit-topmødet
De fremlagte emner omkring seksuelle overgreb mod børn og seksuelle følger vil danne grundlag for diskussioner i ICC’ strategi, og der var ifølge Martha Lund Olsen mange positive tilbagemeldinger fra mødedeltagerne.
ICC’ 12. internationale generalforsamling foregår mandag til torsdag i denne uge i Inuvik i Nordcanada.