Martha: Der skal straffes hårdere

Martha Abelsen bebuder et opgør med det grønlandske gerningsmandsprincip og peger på, at det kan være nødvendigt at kopiere den danske straffelov, så drab, alvorlige voldssager og seksuelle overgreb mod mindreårige bliver straffet hårdere.

- Der er en bred enighed i Inatsisartut om, at de nuværende foranstaltningsrammer ikke er tidssvarende, forklarer Martha Abelsen om opgøret med det nuværende grønlandske straffesystem.

Storbymentaliteten

- Storbymentaliteten med hårdere kriminalitet har jo ramt Grønland, og det kan jo undre, at vort retssystem aldrig har anvendt den hårdeste foranstaltningsramme på 10 år, siger Martha Abelsen og tilføjer, at otte år har været den maksimale straf, der er fastsat.

- Derimod har vi i forhold til befolkningstallet rekord i forvaringsdømte, der må sidde på ubestemt tid. Der er noget som ikke harmonerer, understreger den ansvarlige for justitsområdet, der sidste år rettede henvendelse til den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen.

Siden henvendelsen til Søren Pape Poulsen, der så positivt på det grønlandske ønske om at øge foranstaltningsrammerne, har der været folketingsvalg og nu er det socialdemokraten Nick Hækkerup, som Martha Abelsen skal have involveret i processen.

Uacceptabelt svar

Nick Hækkerup sendte kort før jul i 2019 et brev til Martha Abelsen, hvor han forklarede, at der ikke var afsoningspladser nok, og at det ville koste et betydeligt beløb at bygge nye anstalter, hvilket ville være konsekvensen, hvis foranstaltningsrammerne skulle øges.

- Det var et helt igennem et uacceptabelt svar. Tænk hvilket ramaskrig, det ville have affødt, hvis Nick Hækkerup over for den danske befolkning havde givet en sådan begrundelse for, at man ikke kan straffe en morder efter de rammer, der fastsættes politisk. Et liv i Grønland er jo lige så meget værd som et liv i Danmark, fastslår hun.

Pladsmangel: Seksualforbrydere undgår hårdere straffe

Hun pointerer, at Grønland har et godt samarbejde med de danske myndigheder på justitsområdet, og at dette samarbejde for alt i verden skal fortsætte.

- Men jeg vil på ingen måde acceptere svaret, og min plan er at rejse spørgsmålet på ny, når jeg til marts skal mødes med Nick Hækkerup, oplyser Martha Abselsen.

Hun mener, at et udredningsarbejde skal igangsættes, der afdækker de forskellige problemstillinger, samtidig med at det er hendes håb, at der vil kunne skabes en folkelig debat her i Grønland om det fornuftige i at gå fra et gerningsmandsprincip til en kopi af den danske straffelov, hvor der er defineret en straframme for de forskellige typer forbrydelser.

Nye redskaber

- Det handler ikke alene om at straffe forbryderne hårdere. Vi skal også finde nye redskaber til at undgå, at det ender i en forbrydelse. Samtidig skal vi se på, hvordan vi får de dømte resocialiseret, så de kan vende tilbage til samfundet efter udstået straf, forklarer hun og påpeger, at en drabsdømt typisk er forhindret i at vende tilbage til den by eller bygd, hvor gerningen har fundet sted.

Martha Abelsen pepeger på, at Rådet for Grønlands Retsvæsen skal involveres i den kommende proces, og rådet skal inddrage befolkningen i sit arbejde. Et ønske hun er parat til at gå i dialog med rådet om.

Politisk beslutning

- Når vi har fået foretaget en udredning, og alle elementer er afdækket, så er det op til politikerne at træffe den endelige beslutning om, hvilken vej vi skal gå, siger Martha Abelsen.