Mars-bil øver sig i Island før rumrejse

Få steder på kloden minder mere om overfladen på Mars end Islands golde lavaørken.

Derfor har USA's rumagentur, Nasa, i sommer været på træningstur i Island med et nyt Mars-køretøj - en rover - som led i forberedelserne til næste amerikanske Mars-mission i 2020.

Vulkanøen i det nordlige Atlanterhav er nærmest ideel som stand-in for den barske overflade på Jordens naboplanet, forklarer Adam Deslauriers. Han er rum- og uddannelsesleder ved det canadiske Mission Control Space Services.

Dette selskab er af Nasa udvalgt til at teste robotbilen, som skal fortsætte arbejdet efter "Curiosity", der siden 2012 har kørt rundt på Mars i jagten på spor af liv og som forberedelse til en mulig bemandet mission engang.

- Island er en god parallel til udforskning af Mars og til at lære, hvordan man kører Mars-rovere, siger Deslauriers til nyhedsbureauet AFP.

Denne sommer har 15 forskere og ingeniører tilbragt tre uger i lavaområdet Lambahraun små 100 kilometer øst for hovedstaden Reykjavik ved foden af Islands næststørste gletsjer, Langjökull.

Her midt i det sorte sand af basalt, forblæste klitter og stejle klipper har de arbejdet med en prototype, som skal blive til Nasas næste Mars-rover.

Prototypen er et elektrisk køretøj med hvide paneler, orange chassis og en vægt omkring 570 kilo. Den har firehjulstræk og drives frem af to motorer, som henter strøm fra 12 små batterier.

- Denne rover er helt grundlæggende ikke til at ødelægge, siger Adam Deslauriers.

Han peger på, at de rovere, som har kørt rundt på månen og på Mars, ville være meget sårbare over for Islands miljø og vejrforhold.

- En måne-rover er komplet uforberedt på regn, tilføjer han som eksempel, mens en regnbyge pisker ind over den islandske lava.

Den fjernstyrede Mars-bil er udstyret med sensorer, computer og kamera. Den bevæger sig i mageligt tempo med omkring 20 centimeter i sekundet.

- Farten er nødt til at være lav for at give roveren mulighed for at indsamle data og billeder, forklarer Mark Vandermeulen, robotingeniør ved Mission Control Space Services.

Og så er hastigheden, som roveren forcerer den islandske lava med, endda to til fire gange højere end den fart, bilen vil kunne køre med på Mars.

Ved hjælp af kamera og sensorer samler og klassificerer roveren data fra det islandske nærmiljø og sender resultaterne ned til ingeniørernes trailer.

Herfra pakker ingeniørerne data og videresender dem til et telt, hvor forskerne kryber sammen - for at simulere, hvordan oplysningerne skal sendes fra Mars til Jorden.

Før Mars blev til en ugæstfri frossen ørken med en gennemsnitstemperatur på minus 63 grader celsius, havde planeten efter forskernes opfattelse mange af de samme karakteristika som den subarktiske vulkanø.

- Islands mineralogi ligner meget, hvad man vil finde på Mars, siger Ryan Ewing, lektor i geologi ved Texas A & M University.

Han henviser særligt til olivin og pyroxener, begge mørke mineraltyper, som er fundet på Mars.

- Hertil kommer sparsom vegetation, det er koldt, og vi har et miljø af sandklitter, floder og gletsjere, som Mars har fortidige spor af, siger Ewing.

/ritzau/