Upernavik

Mange fiskere ramt af lukning

To bygder ved Upernavik er hårdt ramt af midlertidig lukning af produktionsanlæg

62 fiskere fra Upernavik Kujalleq og Nuussuaq er ramt af midlertidig lukning af produktionsanlæg
Offentliggjort

Upernavik Seafoods produktionsanlæg i Upernavik Kujalleq og Nuussuaq er lukket indtil slutningen af februar. 62 fiskere og deres familier er ramt af den midlertidige lukning.

Atassut Upernavik kræver nu en tidligere genåbning af produktionsanlæggene.

Upernavik Seafood, der for tiden er ene aktør i produktion af hellefisk ved Upernavik, har valgt at lukke sine produktionsanlæg i Upernavik Kujalleq og Nuussuaq, der begge har omkring 200 indbyggere.

Det har ramt hårdt på indbyggernes økonomi i de to bygder.

Atassut Upernavik opfordrer nu Upernavik Seafood til at fremrykke genåbningen, der efter planen først skal ske den 1. marts.

- Det er meget vigtigt, at 62 fiskere i de to bygder har mulighed for at indhandle fisk. Fiskerne arbejder hårdt for at forsørge deres familier. Atassut Upernavik mener derfor, at det er meget vigtigt, at fiskerne hurtigst muligt får mulighed for indhandling, skriver medlem af Inatsisartut og Atassut Upernavik Knud Kristiansen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS