- Mange direkte usande udsagn fra Siumut

- Hvad vil man stille op med videnskabeligt arbejde, hvis Siumut blev et regeringsbærende parti? Det føler jeg mig nødsaget til at spørge om efter at have fulgt debatten i Inatsisartut om forhøjelse af hvalroskvoten for nylig.

Sådan indleder medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Juliane Henningsen, som også er medlem af Inatsisartuts fiskeri- og fangstudvalget, et debatindlæg.

Et debatindlæg om ’videnskabens vigtighed i lovgivningen’. Juliane Henningsen skriver:

”Der må ikke stilles spørgsmålstegn ved vigtigheden i at tage beslutninger ud fra et dokumenteret bæredygtigt grundlag i sådanne spørgsmål. Ikke alene er det vigtigt, men også et krav fra vore samarbejdspartnere om bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.

Siumuts postulater fra debat den 17. oktober var alt fra, at man ikke har brug for videnskaben, at IA kun vil følge europæisk herredømme, at IA ikke støtter fangererhvervet samt mange andre direkte usande udsagn fra Siumuts ordførere.

Læs "Hvalros kiggede forbi Inatsisartut"

Useriøst, Siumut
Et eksempel der er meget sigende om retorikken og (u)seriøsiteten fra Siumuts side var medlem af Inatsisartut og Folketinget (Doris Jakobsen, red.), som krævede at medlemmerne af Inatsisartut skulle tage sig sammen og tage op til Qaanaaq området og tælle hvalrosser, så de med egne øjne kunne se hvor mange hvalrosser der er?

Skal vi virkelig som politikere stå for at tælle dyr istedet for at lave lovgivning og sætte rammer for samfundet som helhed? Jeg mener, at det er bekymrende tendenser, man ser fra et parti, der gerne vil genvinde troværdigheden som et regeringsdygtigt parti.

Lad os ikke glemme, at vi er bundet af internationale aftaler. Dette ikke, fordi vi ikke tror på vore landmænd, som Siumut bliver ved med at sige, men fordi de internationale arbejdsgange skal følges, fordi vi som land agter at deltage i internationalt samarbejde omkring bæredygtighed.

IA: Vi har lagt gode rammer
Vi mener, at der er lagt gode rammer for, at regionerne i landet kan være med til at styre brugen af de levende ressourcer, også når det gælder inddragelse af fiskernes og fangernes viden. Vi kan dog alle sammen blive enige om, at vi skal være bedre til at samarbejde og snakke sammen.

Dette må dog aldrig føre til, at politikerne skal til at sætte kvoter op og ned, alt efter hvilke øjne der ser, og direkte sætte spørgsmålstegn ved Naturinstituttets eksistens!”, skriver Juliane Henningsen.