cannabis

Mand knaldet for 920 gram skunk

En 29-årig mand i Nuuk er blevet taget i at dyrke 49 cannabis-planter. Skunken er til eget forbrug, ikke til videresalg, siger han

Offentliggjort

Et tip i forbindelse med den voldsomme brand natten til fredag i blok 6 i Nuuk førte til, at politiet fandt et værelse fyldt med cannabis-planter i en af de omkringliggende lejligheder.

- Vi har sigtet en 29-årig mand, og han har erkendt, at det er hans planter. Han har forklaret os, at skunken er til eget forbrug, og ikke til videresalg, fortæller politikommissær Poul Petersen til Sermitsiaq.AG.

Manden havde 49 cannabis-planter, som skulle udvindes til skunk.

Ifølge styrpaastoffer.dk er skunk planteforædlet hamp og er ofte stærkere end både pot og hash, som ligeledes udvindes fra hampeplanten Cannabis Sativa (se faktaboks).

Den 29-årige mand, som blev løsladt efter afhøring, kan se frem til et retsligt efterspil, oplyser politiet i Nuuk, som i øvrigt melder om en forholdsvis rolig sidste uge.

Læs: Politiet i Nuuk: En forholdsvis rolig uge

Se video: Lejlighed udbrændt efter voldsom brand

Powered by Labrador CMS