Maliina mødes med Bhutans premierminister

Under Rio-konferencen om bæredygtig udvikling har medlem af naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen haft mulighed for at mødes med Bhutans premierminister Jigmi Y. Thinley

Maliina Abelsen med premierminister Jigmi Y Thinley Bhutan, der har befolkningens lykkefølelse med i sin vurdering af bæredygtighed. Foto: Selvstyret
Maliina Abelsen med EEAs Jacqueline McGlade, der i Rio viste en film om udfordringerne med at skabe økonomisk vækst og samtidig tænke bæredygtighed ind med blandt andre Maliina Abelsen. Foto: Selvstyret
Maliina Abelsen med premierminister Jigmi Y Thinley Bhutan, der har befolkningens lykkefølelse med i sin vurdering af bæredygtighed. Foto: Selvstyret Maliina Abelsen med EEAs Jacqueline McGlade, der i Rio viste en film om udfordringerne med at skabe økonomisk vækst og samtidig tænke bæredygtighed ind med blandt andre Maliina Abelsen. Foto: Selvstyret Maliina Abelsen med premierminister Jigmi Y Thinley Bhutan, der har befolkningens lykkefølelse med i sin vurdering af bæredygtighed. Foto: Selvstyret Maliina Abelsen med EEAs Jacqueline McGlade, der i Rio viste en film om udfordringerne med at skabe økonomisk vækst og samtidig tænke bæredygtighed ind med blandt andre Maliina Abelsen. Foto: Selvstyret Maliina Abelsen med premierminister Jigmi Y Thinley Bhutan, der har befolkningens lykkefølelse med i sin vurdering af bæredygtighed. Foto: Selvstyret Maliina Abelsen med EEAs Jacqueline McGlade, der i Rio viste en film om udfordringerne med at skabe økonomisk vækst og samtidig tænke bæredygtighed ind med blandt andre Maliina Abelsen. Foto: Selvstyret
Offentliggjort

Bhutan er et lille kongedømme i Himalaya med cirka 750.000 indbyggere, der gennem de sidste 20 år har arbejdet på at skabe en udvidet dagsorden i debatten om bæredygtig udvikling.

Bhutan har særligt lagt vægt på, at bæredygtig udvikling skal forstås i en bredere sammenhæng. Udover de generelle økologiske, sociale og økonomiske aspekter ved bæredygtig udvikling er det for Bhutan også vigtigt, at man vurderer det enkelte menneskes tilfredshed med udviklingen.

Læs også "Vi er tilfredse med slutdokumentet"

Læs også "Rio+20: Aftale om grøn økonomi er på plads"

Bhutan måler løbende lykke
Dette udmønter sig ved, at Bhutan løbende måler sin befolknings grad af lykke, og tillægger resultaterne af lykkeindekset høj vægt i sin vurdering af om udviklingen er bæredygtig. Deres tilgang har skabt meget opmærksomhed internationalt.

- Det var inspirerende, at få en ny dimension på bæredygtig udvikling. Dette understreger for mig, at det er vigtigt, at det enkelte menneske oplever, at det er en vigtig og aktiv del af udviklingen i et samfund og ikke blot passiv deltager, ligesom økonomisk vækst alene ikke skaber livskvalitet, siger Maliina Abelsen i en kommentar til initiativet fra Bhutan.

- Heldigvis er vi i Grønland meget opmærksomme på denne problemstilling. For naalakkersuisut er det vigtigt, at den store forandring vi står overfor med de nye erhvervsmuligheder sker på en sådan måde, at vi alle ønsker at deltage og dermed tager et medansvar for udviklingen. Dette kan vi blandt andet gøre ved at uddanne os, påpeger landsstyremedlemmet.

Læs også "Palle og Maliina smidt ud af hotel"

Læs også "Palle er pessimistisk i Rio"

Sådan mødte hun premierministeren
Maliina Abelsen mødtes med Bhutans premierminister Jigmi Y. Thinley i forbindelse med premieren på Europæisk Miljø Agenturs film Rio 2.0 – Re:think the planet. I filmen interviewes både Maliina Abelsen og Jigmi Y. Thinley om mulighederne og udfordringerne med at skabe økonomisk vækst og samtidig tænke bæredygtighed ind.

Filmen beskæftiger sig generelt med det faktum, at udnyttelsen af jordens ressourcer i dag ikke er bæredygtig. Derfor er det nødvendigt, at man revurderer opfattelsen af økonomisk vækst herunder, at man i højere grad genbruger vores ressourcer.

Filmen fik en god modtagelse og medførte en generel interesse for Grønlands muligheder og udfordringer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Rio-mødet.

Powered by Labrador CMS