Nice
Maliina Abelsen løb halvmaraton i Nice
En gruppe medlemmer fra løbeklubben Naape, i Nuuk, gjorde alvor af deres drøm og deltog i halvmaraton fra Nice
Mens vi andre nød formiddagskaffen i søndags var medlemmer fra den lokale løbeklub Naape, fra Nuuk, i gang med at gennemføre et halvmaraton fra Nice til Cannes.
Medlemmerne af løbeklubben havde længe forinden talt om, at de gerne ville deltage på sådan et løb og måske bruge noget ferie på det.
Snakken blev til alvor og inden de så sig om, havde de meldt sig til løbet, som deltagere fra Grønland, og gennemførte det i søndags.
12 medlemmer fra Naape løb marathon i Nice
Blandt løbere fra Grønland deltog Maliina Abelsen, general manager hos Arctic Winther Games.
- Total nuan!! Skønt! Med trøjer med grønlandske flag gennemførte jeg, sammen med de dejligste mennesker fra Naape. Jeg havde dog været ramt af influenza forinden og sygdommen var ikke helt ude af kroppen. Det kunne jeg mærke efter 15 kilometers løb, hvor jeg måtte geare lidt ned, tage et minut og hvor morgenmaden kom op. Men det griner jeg af nu og er bare så glad for, at jeg var rask nok til at løbe med, fortæller en Maliina Abelsen, der trods sygdom gennemførte løbet med tiden: 1.51.18.
En god måde at holde ferie på
Hun fortæller at medlemmerne fra Naape i forvejen ikke kendte hinanden særligt godt, men fik grint, løbet og støttet hinanden.
- Nogle havde løbet mange marathon før, mens det var den første for nogen, og jeg selv delte en marathon med en anden. Det er en god måde at holde ferie på. Man får set noget, dyrket sin interesse og får nye venskaber, fortæller Maliina Abelsen.
De tolv deltagere fra løbeklubben, Naape var Uiloq Mathæussen, Hartvig Heilmann, Aviâja Heilmann, Peter Schriver, Martin Kviesgaard, Lene Kviesgaard, Charlotte Bech, Claus Bech, Ole Baunbæk, Lene Baunbæk, Hanne Nyborg og hendes mand, Ole Kielmann, Peter Wistoft og Malina Abelsen.